Reality8. maj 2023

Cellina Martinna venter en lille pige: – Min store drøm er gået i opfyldelse

Den gravide "De Unge Mødre"-stjerne Cellina Martinna håbede sådan på en pige, og nu er hendes ønske blevet til virkelighed
Cellina Martinna er kendt fra "De Unge Mødre". Her poserer hun med sin ældste søn, Milan.
Cellina Martinna er kendt fra "De Unge Mødre". Her poserer hun med sin ældste søn, Milan.
 Foto: Discovery Networks Danmark

Cellina Martinna venter sit fjerde barn – og sin første datter. Noget, som "De Unge Mødre"-stjernen har ønsket og håbet på i flere år.

Og nu er det en realitet: I sidste måned delte influenceren nyheden om, at familien på fem snart bliver et medlem rigere, og nu har hun afsløret kønnet.

Det sker med en såkaldt "gender reveal"-video på Cellina Martinnas Instagram-profil.

Se videoen her:

På videoen er det tydeligt at se især far Mikkels store glæde over, at der snart kommer en lille pige.

– Vi havde vist det i et par timer på det tidspunkt og var stadig helt oppe at køre – særligt Mikkel, fortæller Cellina Martinna i en story på Instagram.

– Jeg tror endnu ikke helt, at jeg har forstået det. Jeg ser videoen om og om igen. Sikke et minde.

Tudbrølede efter kønsscanning

Den tidligere "De Unge Mødre"-deltager mærker lige nu en del til graviditeten med blandt andet kvalme og opkast, og hun tager sine godt 57.000 følgere med på hele rejsen.

Allerede i juni 2021 fortalte hun om sit brændende ønske om at få en datter, da kønscanningen, mens hun ventede parrets anden søn, afslørede, at det ikke skulle være sådan.

– Øj, hvor jeg tudbrølede, den dag jeg fandt ud af, at jeg ventede min tredje søn, afslørede en hudløst ærlig Cellina Martinna i billedteksten til et opslag, hvor hun poserer idyllisk med lille Luca.

Influenten, der er bosat i et familiekollektiv på Djursland, ønskede sig brændende at få en lille datter, så hun havde brug for at bearbejde det svar, hun fik til kønsscanningen.

– Jeg kørte helt til Aarhus bare får en Ben & Jerry's. Det stod ned i lårtykke stråler, og jeg skrålede med på ulykkelig kærlighedsmusik. Det var lige til en amerikansk komedie, fortalte Cellina Martinna åbenhjertigt.

Men nu kan familien altså se frem til snart at hilse på en lille pige.

– Jeg er lykkelig helt ind i hjertet, og jeg forstår stadig ikke helt, at min store drøm er gået i opfyldelse. Det er virkelig rørende, skriver Cellina Martinna i sin seneste story.

Sponsoreret indhold