Reality20. april 2022

Banebrydende dansk reality: "Vild Kærlighed" solgt til udlandet

Datingprogrammet ”Vild Kærlighed” havde allerede før sin danske tv-premiere på DR charmeret sig ind hos flere udenlandske produktionselskaber
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0644447.jpg
 Foto: DR, Philip Engsig

Et nyt, originalt, dansk tv-program har sejlet direkte ind i nordiske tv-bossers hjerter.

Faktisk lader det til at DR - og Magnify Media - har ramt bullseye med deres nyeste datineksperiment ”Vild Kærlighed”, som vi også her på redaktionen må indrømme, at vi er blevet ret bidt af.

Ti singler – matchet i par – skal lade sig drive nede af en smuk, svensk flod over ti dage. Telefonerne, tindertendenserne og afbrydelserne har de ladet ligge derhjemme, men kan kærligheden blomstre, når man lever med det abslout minimun af fornødenheder på en selvbygget tømmerflåde?

Datingprogrammet er allerede i fuld gang herhjemme, og DR-seere har således stiftet bekendtskab med både Andreas fra Fyn, trouble-in-paradise-parret Pernille og Stig, samt den lovende konstallation Simon og Sophia.

Allerede før premieren fik udlanet øjnene op for det vellykkede format – som i øvrigt ganske forfriskende er blottet for eksperter, der skal kloge sig på deltagernes følelser undervejs.

Filmmediet Deadline skriver, at en række internationale produktionsselskaber allerede før den danske premiere har købt formatet til deres egne flader.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0645040.jpg
 Foto: DR, Philip Engsig

Det er ikke kun "smooth sailing" for de unge mennesker i "Vild Kærlighed".
(Foto: DR, Philip Engsig)

Programmet får den medrivende titel ”Love Raft”, som må siges at have lidt mere svung end den danske.

Det drejer sig om det hollanske Vincent TV, tyske Seapoint, svenske Baluba TV, finske ITV og norske Mastiff.

Desuden fremgår det, at der allerede er planer om en dansk sæson mere.

Sponsoreret indhold