Reality24. april 2024

Afslører: Elvira Pitzner er gravid

Sammen med sin forlovede, 35-årige Mortada Hadad, venter Elvira Pitzner sit første barn
Elvira Pitzner er gravid.
Elvira Pitzner er gravid.
 Foto: Rasmus Flindt/ Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner fortæller sin historie om mareridtet i Dubai

Tirsdag afslørede Elvira Pitzner, at hun og kæresten Mortada Hadad er forlovede.

Onsdag deler parret endnu en stor nyhed, da Elvira Pitzner er gravid.

I en video på Instagram afslører de nemlig, at de venter deres første barn - her ses parret omfavne hinanden, mens de samtidig deler et scanningsbillede.

Videoen afslører dog intet om, hvilket køn parret venter sig, eller hvornår den lille guldklump melder sin ankomst.

De vordende forældre, der 14. februar kunne fejre, at de har været kærester i seks måneder, afslørede tirsdag, at de skal giftes.

Den store nyhed kommer ikke lang tid efter, at Elvira Pitzner og Mortada Hadad endelig kunne vende hjem til Danmark efter flere måneder i Dubai, hvor de var tilbageholdt, da Elviras eks havde anklaget hende for utroskab.

Det er planlagt

Til Ekstra Bladet fortæller Mortada Hadad, at graviditeten var planlagt.

- Ja, det var helt bestemt planlagt. Vi var fast besluttede på, at hvis vi kom igennem vores prøvelser sammen, så ville vi tage vores forhold til det næste skridt og starte vores egen familie, fortæller han til mediet.

Til videoen vælter det ind med lykønskninger - også mor Pitzner ønsker datteren tillykke.

- Du bliver verdens bedste mor, skriver hun i kommentarsporet.

Også Mortada Hadad har delt babynyheden på sin Instagram-profil i form af en video. Her omfavner han den 26-årige influencer, som i hånden både har en række scanningsbilleder samt en lille bamse. I beskrivelsen kvitterer han med en sutteflaske og en forlovelsesring.

Sponsoreret indhold