Reality29. august 2023

59-årige Jan kaster sig over Sanne på "Landmand"-speeddate: – Hold kæft, hun er lækker

Jan flyder over med komplimenter, da han endelig møder Sanne i "Landmand søger kærlighed". Det er lidt voldsomt, mener hun
Sanne bliver blæst bagover af samtlige mænd, som med hendes beskrivelse alle er en bedre vare, end hun havde bestilt.
Sanne bliver blæst bagover af samtlige mænd, som med hendes beskrivelse alle er en bedre vare, end hun havde bestilt.
 Foto: Anders Brohus, TV 2

Det virker umuligt for Jan, 59 år, at styre sig, da han for første gang møder Sanne i "Landmand søger kærlighed".

Sanne speeddater fire mænd for at finde ud af, om der kunne opstå noget mellem dem, og for Jan er der i hvert fald ingen tvivl.

LÆS OGSÅ: Jens fra "Landmand søger kærlighed" viser øjestenen frem: Barnebarnet er med i pakken

Allerede inden mødet har han slet ikke kunnet få hende ud af hovedet, og nu, hvor han endelig ser hende ansigt til ansigt, falder komplimenterne lige så hurtigt, som Sanne får skænket vodka med cola op til hver enkelt bejler.

– Hold kæft, de øjne er lækre, siger Jan blandt andet, og Sanne lader seerne vide, at hun synes, hans meget direkte tilgang er lige voldsom nok.

Da han går tilbage til de andre mænd for at lade den næste i rækken komme på date, siger han:

– I kan godt glæde jer! Hun er godt nok lækker! Der blev jeg lidt tændt.

Til kameraet fortæller Sanne, at hun har svært ved at tage imod komplimenter men synes, at det var rigtig hyggeligt at møde ham – og hun tager ham da også med videre til næste skridt i "Landmand søger kærlighed": Gruppedate.

Du kan se programmet på TV 2 og TV 2 Play hver tirsdag.

Sponsoreret indhold