X Factor14. august 2017

Sofie Linde slettede sit graviditetsbillede

Mistede tusinder af søde kommentarer og lykønskninger
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/par_5.jpg
 Foto: Aller Media

DR-parret Sofie Linde og Joakim Ingversen afslørede i aftes, at Sofie er gravid, og at DR-duoen skal være forældre til deres første barn.

Begge lagde et opslag med det samme billede ud på Instagram. På billedet står parret under et skilt, hvor der står 'Børn på vej'.

- Det er ikke kun sovs der gemmer sig under mit tøj for tiden. Vi skal være forældre - boom Tak for en god - men meget anderledes - smukfest i år, skrev TV-darlingen.

Og for at foregribe misforståelser om antallet af småfolk i Sofies mave tilføjer hun. - Rettelse - BARN på vej. Men Sofies måske hidtil mest vigtige og populære post på Instagram blev slettet få timer efter, at det var postet, og dermed mistede hun tusinder af lykønskninger, som væltede ind i meget højt tempo de første minutter og timer efter den glade afsløring. Og det var Sofie selv, der kom til at slette sit livs måske mest vigtige post hidtil. Om det er et udtryk for præmatur ammehjerne, at den meget populære X Factor-vært kom til at slette opslaget skal vi lade være usagt, men væk er det. - Ehy. Jeg kom ved en fejl til at slette mit seneste billede Tak for alle de søde kommentarer vi skal være forældre - og det er verdens bedste Kys S, skriver Sofie Linde til det oprindelige billede i et nyt opslag.
Det nye opslag har også fået god vind på instagram med 36.000 likes og næsten 400 glade kommentarer og lykønskninger. Men hvis din lykønskning er gået tabt, da Sofie kom til at slette sit opslag, kan du jo lige gå ind og gentage den. Joakim: - Jeg elsker det
Joakim Ingversens post eksisterer stadig, og han skriver om den kommende lille X Factor-baby. - Rettelse: BARN på vej. Jeg skal være far Sofie skal være mor Vi skal være forældre Jeg elsker det, skriver Joakim. Og med 38.400 likes og 711 lykønskninger så slår han sin kærestes nye opslag, men det bli'r i familien, så det går nok.

De har været kærester i cirka 2,5 år efter at have været venner i mange år op til, at det blev et egentligt kæresteforhold.

- Det krævede rigtig mange drinks - jeg har aldrig tidligere prøvet at blive kæreste med en ven, har Sofie tidligere fortalt.

Joakim har friet
Og 31. januar i år afslørede Sofie, at parret skal giftes.

Det skete da hun i 'Natholdet' indviede værten Anders Breinholt og resten af Danmark i, at parret nu var forlovede.

Joakim Ingversen havde været på knæ, og Sofie sagde 'ja'.

- Det var helt klassisk, han havde spurgt min far først, fortæller Sofie.

Og Sofies far sagde i første omgang, 'du kan fandeme tro nej', da Ingversen spurgte om datterens hånd, men har ikke protesteret efterfølgende, så det var nok sagt med et glimt i øjet.

Og det ser ud som om, at det søde par tager hele pakken med bolig, bryllup og barn på kort tid.

For det er ikke længe siden, at de to rykkede ind i en fælles lejlighed på Østerbro i København, hvor der nu også skal være plads til et tredje familiemedlem.

Se stort galleri med Sofie og Joakim:

Sofie Linde og Joakim Ingversen (billeder af dem sammen)

Sponsoreret indhold