Reality28. august 2017

Skal Jesper, Kjeld, Katrine, Carsten eller Jeanne vinde 20.000 kroner?

Fem almindelige danskere skal dyste om, hvor mange kilo de kan smide i 'Den store vægtkamp'. Vinderen får en præmie på 20.000 kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den-store-vaegtkamp.jpg
 Foto: TV3

Mandag aften klokken 19 er der premiere på TV3 nye satsning, 'Den store vægtkamp'.

Her får fem almindelige, overvægtige danskere chancen får at smide de overflødige kilo og få selvværdet og livsglæden tilbage.
For nogle af deltagerne er der mere på spil - der er det helbredet, det gælder og sidste udkald inden truende livsstilssygdomme holder deres indtog. Vært på programmet er sympatiske Camilla Ottesen. Hun er sammen med den personlige træner, Rune Raahauge, den gennemgående figur, vi møder uge efter uge i 'Den store vægtkamp', der kører over otte uger. Hver mandag starter fem nye overvægtige. I hvert afsnit bliver deltagerne testet på deres fysik og motivation, de deltager i konkurrencer og får lagt en kostplan af specialister fra 'Diætisthuset' og får lagt et personligt træningsprogram af Rune, og så er det ellers op til deltagerne, at følge eksperternes råd, hvis de vil se kiloene rasle af og tage de første spæde skridt på vej mod en varig livsstilsændring. I hvert afsnit bliver deltagerne sendt hjem i en uge, hvor de skal klare sig på egen hånd sammen med den 'hjælper/støtte' som alle deltagerne er udstyret med. Deres støtteperson skal hjælpe dem med at holde motivationen oppe, når træningen eller salatbladene bliver for sure, og man fristes til en dag på sofaen, hvor man kører pizza og cola ned. Til sidst i hvert program vejes deltagerne, og den har tabt sig mindst i procent af deres kropsvægt, sendes hjem. Hver aften siger vi altså farvel til en deltager, indtil to er tilbage i finalen i torsdagsafsnittet, hvor præmien er 20.000 kroner til vinderen - den der har tabt sig mest. I hver afsnit er der en konkurrence, der kan risikere at vende op og ned på resultatet. Taberen af konkurrencen får lagt 500 gram til sin faktiske vægt, og vinderen af konkurrencen får trukket 500 gram fra, så hvis to deltagere ligger tæt og næsten har haft samme procentuelle vægttab i en uge, kan et nederlag i konkurrencen resultere i de afgørende straf-gram, der sender en deltager ud i kulden, og en sejr kan omvendt redde en deltager, der ikke har været flittig nok med motionsprogrammet i løbet af ugen. De to finalister bliver ikke sluppet, når torsdagens finale er overstået, og kameraerne er slukket. Ud over de 20.000 til vinderen og æren til nummer to gennemgår alle finalister fra de otte uge-finaler et et forløb på 120 dage, hvor de supporteres af diætister og personlig træner Rune Raahauge med henblik på at opnå det mest ideelle resultat. Carsten: - Min puls stiger, når jeg ser fed mad
Carsten fra Esbjerg der er 53 år og har været sømand på Fanø-færgen i 25 år, er med i den første uge og er selv klar over at den er gal. Han, der har sin storebror, Tommy, med som støtte bliver vejet til 98,2 kilo. - Det er det fedeste, jeg nogensinde har været. Jeg elsker fed mad, og min puls stiger, når jeg ser fed mad, og jeg har ingen stopklods. Jeg elsker slik, jeg elsker wienerbrød, og jeg drikker snildt 5-10 sodavand om dagen og er nærmest afhængig. Jeg har vejrtrækningsproblemer og astma, og det bliver forværret af min overvægt og kan være livstruende, og hvis det bliver ved, emder det med, at jeg ike kan passe mit arbejde, siger Carsten. Jeanne: - En trecifret vægt - det er ikke mig! 24-årige Jeanne er hotelreceptionist, og hun bliver noget betuttet, da hun er blevet vejet og vægten først stopper ved 112,1 kilo. - Jeg vidste godt, at den var høj, men at vi er oppe i tre cifre det er voldsomt, og det er bare ikke mig!, siger den unge kvinde, der aldrig har talt om sin vægt og finder det noget grænseoverskridende at forholde sig så direkte til overvægten. Hun får også en noget dyster melding fra Rune. - Din fedtprocent er på 50,2, og det betyder at mere end halvdelen af din vægt er rent fedt. Det plejer for unge kvinder at ligge mellem 21% og 33 %, forklarer Rune Raahauge. Jeannes mor, Anette, der er hendes støtte i programmerne, er bekymret. - Jeg synes næsten fedtprocenten på over 50 er værre end vægten på de 112 kilo - det er svært at arbejde med, siger Anette. Jesper har været overvægtig i 20 år
40-årige Jesper har været overvægtig de sidste 20 år. - Da jeg kom ud af militæret var jeg fit, men derfra gik det kun en vej med mere og mere overvægt over en priode på 20 år. Han føler nærmeste lede ved sig selv. - Når jeg kigger på mit spejlbillede tænker jeg 'æv' og 'ad'. - Når jeg kommer hjem har jeg intet overskud, og jeg drømmer om at være mere sammen med mine børn. - Jeg vil gå i skoven og kunne spille fodbold med min søn og cykle med min datter - det vil betyde alt i verden for mig, siger Jesper, der har sin far som sin tro støtte gennem programmerne. Kjeld er bange for at dø for tidligt
46-årige Kjeld har sin steddatter Therese med som sin støtte. De to har været meget igennem og har et helt specielt bånd. Kjeld er ramt af diabetes og er bange for at overvægten risikerer at slå ham ihjel og rive ham for tidligt væk fra Therese og sine andre børn og den øvrige familie. Tidligere jokede Kjeld med, at han skulle være glad hvis han blev 60, men nu når alvoren banker på, har han fundet ud af, at han måske gerne vil blive både 75 og ældre. Den sidste deltager i denne uge er 30-årige Katrine, der er pædagog, gift og har børn på to og fire. Katrine vejer 100 kilo rent, da programmet begynder, og hendes stemme knækker over, da hun med sine kusine Nana, der er hendes støtte, i hånden fortæller om sin begrundelse for at stille op. - Jeg vil gerne være sund og et sundt forbillede for mine børn, siger Katrine, inden stemmen knækker over. Se hvem der går videre om de de 20.000 kroner i aften på TV3 klokken 19.00 og se, hvem der ryger ud. Herunder kan du se et galleri med alle ugens deltagere og deres hjælpere og klip fra aftenens udsendelse:

Den store vægtkamp, uge 1, august 2017

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold