Reality24. oktober 2016

Sådan tog Mark nyheden om eksens graviditet

Han fik en klump i halsen, da ekskæreste Monique fortalte ham, at han skal være far igen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-35751.jpg
 Foto: Thomas Laursen

"Paradise Hotel"-vinderen Monique von Appen er gravid igen. Og endnu en gang er det Mark Bøgelund, der er far til barnet.

Der er dog et lille problem. Parret er ikke længere kærester.

Alligevel vælger de dog at beholde barnet, men hvad flyver der igennem hovedet, når man får at vide, at ens ekskæreste venter ens barn?

– Jeg fik en klump i halsen, da hun fortalte mig det, men samtidig var jeg på ingen måde i tvivl om, at vi skulle have barnet. Det havde selvfølgelig været noget andet, hvis vi var sammen som en familie, det ville jeg helst have, men det er helt fantastisk. Jeg har det helt igennem sindssygt over, at Manila skal have en bror eller søster, hvor fedt er det ikke? De kommer til at få så meget glæde af hinanden, 15 måneder imellem, det bliver virkelig godt, fortæller Mark til Realityportalen.dk.

Selvom eksparret nu igen skal have et barn sammen, så er det ikke det samme som, at de skal finde sammen igen.

Monique har nemlig ikke lyst til at være sammen med Mark, heller ikke selvom parret har et godt forhold til hinanden.

– Vores forhold er rimelig godt, altså jeg har perioder, hvor jeg savner og tænker helt sindssygt meget på hende, det vil jeg ikke lægge skjul på. Monique er jo ikke bare en ekskæreste, hun er mor til mine børn, så det er klart, der er noget specielt. Men graviditeten har ikke ændret noget, Monique vil ikke være sammen, det må jeg indse og prøve at komme videre og respektere, fortæller Mark til Realityportalen.dk.

Se flere billeder af Monique og Mark i galleriet herunder

Monique gravid

Sponsoreret indhold