Robinson Ekspeditionen1. september 2015

Tidligere Robinson'er: Ekspeditionen kom godt fra start. Læs deres dom.

Seoghør.dk har spurgt flere tidligere deltagere, som for det meste er godt tilfredse med første afsnit af TV3-programmet.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jakob_5_1.jpg

Seertallene kommer først senere på dagen, men i hvert fald blandt tidligere deltagere er der tilfredshed med mandagens første afsnit af Robinson Ekspeditionen 2015.

Torsten Maibomm:

Rigtig høj standard, hvad angår kvalitet på dysterne. Desværre synes jeg, folk tuder alt for meget så tidligt i spillet.

Tina Vilbrand:

Fantastisk start, med kamp og stress fra første minut... Interessant dyst, som viser, hvor vigtigt det er at have styrke og samarbejde. Jeg håber sgu, at Mikael lærer at holde igen med sit temperament.

Charlotte Olesen:

Kanon første afsnit. Synes, Mark er en total klaphat. Ærgerligt, Hold Nord er så meget efter Mikael, bare fordi han er genganger... Så dumt at sende ham og Sanne i dyst!

Satsede ellers på de to gamle bøsser... Fede personligheder... Ærgeligt, at de blev skilt ad så hurtigt. Jeg hepper på Mikael - og Hold Syd.

Lisa Møgeltoft Rørbæk-Løcke:

Jeg kender Nicole fra Hold Nord hjemmefra . Hun er min søsters veninde, men så godt nok ikke meget af hende i aften. Håber, hun viser sig at være en badass, som jeg var sidste år.

Germaine Nielsen:

Sikke en skuffende og tam start - det er jo Robinson, og vi er mange, der har glædet os til at se det igen. Fed tvist med de to par, Camilla & Thomas og Bjørn & Claus, der skulle kæmpe individuelt... ellers er der lidt for meget suppe, steg og is over aftenens afsnit.

Eneste underholdning var Mikael - dumt at sende ham over på det andet hold.

Man kan ikke være træt i Robinson, så Noam røg ud - bare i orden!

Lasse Maibomm Mortensen:

Jeg synes, første afsnit lagde godt ud. Splittede par og intriger allerede. Et godt tegn på en spændende sæson.

Christian Møgeltoft Rørbæk-Løcke:

Det virker mega spændende, - spænding og drama fra start af. Jeg synes, Sanne er super god. God til at bløde op og have overblikket. Det gælder om at kunne socialt, og det formår Mikael så absolut ikke. Ondt i hovedet eller ej - i begyndelsen SKAL du vise noget.

David og Bianca virker som dem jeg hepper på. Kenneth og kæresten er for vilde, godt spillet af syd faktisk. Mikael brænder for mange broer.

Patrick Lønsmann:

Fed dyst, hvor der skulle kæmpes med musklerne, og et Hold Syd, der har vist størst styrke, specielt med Mikaels tilgang. Årets ekspedition tegner godt! Brian fra Hold Nord har fået solstik, kæmpe fjols. Kenneth er min favorit efter 1. afsnit.

Sponsoreret indhold