Robinson Ekspeditionen21. november 2017

Robinson-vinderen har fået fire Robinson-tatoveringer

Marlene Berardino kunne i går aftes løfte Robinson-trofæet i vejret. Siden hjemkomsten har hun fået lavet flere tatoveringer, som du kan se lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/finale_24.jpg
 Foto: TV3

Marlene Berardino blev årets vinder af "Robinson Ekspeditionen", og ikke nok med at hun kunne løbe afsted med pengepræmien og trofæet, så har hun også fået fire permanente minder.

Hun har nemlig fået lavet hele fire Robinson-tatoveringer efter hjemkomsten til Danmark.

Blandt andet har Marlene fået tatoveret en række prikker, der symboliserer deltageren Pernille, der gav sin plads til Marlene, da Marlene var blevet stemt ud af ø-rådet.

- Hvis det ikke havde været for hende, så stod jeg jo ikke her nu, fortæller Marlene til SE og HØR om tatoveringen.

Også veninden Hentze er blevet foreviget på Marlenes krop.

På den ene arm har Marlene også fået tatoveret et bananblad. En tatovering, der minder Marlene om tiden på øen.

- Det var vores rene sengetøj, når vi sov. Vi brugte det til alt, fortæller Marlene.

Derudover har hun også fået en tatovering af stjernebilledet Orions Bælte.

- Orions Bælte kunne vi ligge og kigge på hver aften. Så når nu jeg ikke kan gøre det her, så må jeg jo ligge og kigge på min arm og falde i søvn og sætte et eller andet fuglekvidder på, fortæller Marlene.

Du kan se Marlene vise sin tatoveringer frem i videoen herunder:

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Det skal pengene bruges på

Den nykårede Robinson-vinder ved da også godt, hvad hun skal bruge de mange penge på. - De skal bruges på oplevelser. De skal bruges på rejser, fortæller Marlene til SE og HØR. Blandt andet skal et par af Marlenes venner forkæles med en bryllupsrejse. - Jeg vil gerne give mine to dejlige veninder, som lige er blevet gift, en bryllupsrejse. De ved bare ikke endnu, at jeg skal med. Men jeg håber ikke, at det gør noget, de har ikke rigtigt noget valg, siger Marlene. Venindernes bryllupsrejse kommer til at gå til Bali. Også Marlenes datter Ellie kommer til at komme på tur med mor, ligesom Marlene også skal på tøsetur med sin egen mor. - Vi skal lidt rundt i Caribien, håber jeg. Sådan noget Isle-hopping. Og så vil jeg gerne tage min dejlige mor med til New York, fortæller Marlene. Se Marlene fortælle om, hvad pengene skal bruges på i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold