Robinson Ekspeditionen28. august 2016

Premierenerver hos Kjeldbjerg: Jeg er lidt nervøs

Han har prøvet det 11 gange før. Alligevel er Jakob Kjeldbjerg nervøs før premieren på ”Robinson Ekspeditionen”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kjeldbjerg-robinson-2016-tl.jpg
 Foto: Thomas Laursen

I år er det 12 gang Jakob Kjeldbjerg siger: ”Sæt i gang!” i et premiereafsnit af ”Robinson Ekspeditionen”, men han er nervøs. Nervøs for, hvordan seerne modtager årets holdopdeling. For første gang i ekspeditionens tid på dansk TV er der tre hold: et med mænd, et med kvinder og et med par.

- Jeg er en smule nervøs. Det lyder lidt vildt, fordi jeg har lavet det her i 12 sæsoner nu. Det er ret markant det vi kaster os ud i med mænd mod kvinder. Jeg er spændt på, hvordan seerne reagerer. Jeg har mange år sagt: ”Det her er det hårdeste nogensinde”, men er stoppet de seneste par år, fordi det blev lidt hult. I år kan jeg næsten sige det med sindsro, siger Jakob Kjeldbjerg til SE og HØR.

Den rutinerede vært har efterhånden oplevet lidt af hvert som ekspeditionsleder. I år bliver det ekstra hårdt for nogle af deltagerne, fortæller han.

- Nogle af årets deltagere sulter mere, end nogen deltager nogensinde har gjort i ekspeditionens historie, lyder det fra Kjeldbjerg

”Robinson Ekspeditionen” har premiere mandag kl. 20 på TV3.

Du kan møde årets deltagere i klippet herunder:

Sponsoreret indhold