Robinson Ekspeditionen29. august 2017

Daniel er ude af Robinson: Hellere være den første end den næstsidste

Blot fem dage blev det til på øen for 39-årige Daniel, der blev den første til at forlade årets udgave af "Robinson Ekspeditionen"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/daniel_red.jpg

Mens veteranerne kunne glæde sig over, at de fik lavet ild, i aftenens premiereafsnit af "Robinson Ekspeditionen", så var der en anden, der måtte pakke sine ting og forlade øen.

39-årige Daniel blev nemlig den første, der måtte vinke farvel til "Robinson Ekspeditionen", da resten af det gamle hold stemte ham hjem i det allerførste øråd.

Men heldigvis ser Daniel lyst på det, da SE og HØR fanger ham på telefonen.

- Det er selvfølgelig ærgerligt, men hellere den første end den næstsidste, fortæller Daniel.

Han mener dog også at vide, hvad det var, der gjorde, at det var ham der stod for tælling.

- Jeg lå, som jeg selv havde redt. Jeg startede min taktik alt for tidligt. Det var et stort taktisk selvmål, fortæller Daniel, der havde planlagt, at han ville stemme kvinderne ud en efter en, så der til sidst kun var mænd tilbage på holdet.

- Allerede på andendagen vidste jeg, at jeg ville ryge ud, fortæller han ligeledes.

Du kan se, hvordan det så ud, da Daniel blev stemt ud af "Robinson Ekspeditionen" i videoen herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Som de fleste, der så aftenens afsnit, vil vide, så gjorde Daniel sig lidt uheldigt bemærket efter dysten, hvor han hurtigt udpegede, hvad der var gået galt for holdet.

Og det var der faktisk en grund til.

- Jeg tænkte, at jeg laver så meget larm omkring min person, så TV3 måske ville sende mig ind igen, fortæller Daniel.

Med Daniels exit er de gamle altså nu en mand i undertal i forhold til det unge hold.

Veteranerne fik ild

De fem veteraner, der vendte tilbage til årets "Robinson Ekspeditionen", i år fik fra start af en noget svær opgave.

De skulle nemlig forsøge at lave ild. Vel at mærke uden at have nogle redskaber til at lave ild med.

Og det lykkedes for dem.

- Det er så megafedt, at vi har fået ild. For det første betyder det, at vi alle fik et mega energiboost, fortalte Ditte, da der var kommet ild.

Du kan se, hvordan det så ud, da veteranerne fik ild, i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold