Reality27. juli 2015

Rasmus Seebach smigrede Mascha Vang

Først blev bloggeren meget beæret over sangerens flatterende ord, under en hyggelig middag i Tyrkiet. Men så skulle Rasmus Seebach nok alligevel have stoppet talestrømmen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mascha_vang_foto_peter_grosen_.jpg
 Peter Grosen

Når Rasmus Seebach først åbner munden, så håber de fleste, at han bliver ved med at glæde en, med sine mange hits og letgenkendelige sange. Men da bloggeren Mascha Vang mødte sangeren i Alanya i Tyrkiet, ville hun alligevel ønske, at sangeren havde holdt sin mund, lidt tidligere end han gjorde.

Det begyndte ellers så godt, da de to sammen med et større selskab havde en hyggelig aften i den tyrkiske ferieby.

- Jeg er simpelthen NØDT til at fortælle jer, hvad Rasmus Seebach sagde, da vi talte om alder, under en hyggelig aften på ferien, skriver Mascha Vang på sin blog.

- Da jeg nævnte, at jeg snart bliver 36 år, så han (hele bordet, hvis jeg selv skal sige det) helt sjov ud i ansigtet og udbrød “WOW… Er du 36?!!!! Jeg troede du var…. 27", fortsætter Mascha fortællingen på sin blog.

Og det er så her, at hun ville ønske at den samtale var sluttet. For mens hun sad og gned sig i fingrene og labbede de charmerende ord i sig, så fik Rasmus Seebach nemlig sagt mere, end Mascha Vang havde lyst til at høre.

- Det er fordi du ingen rynker har. Men du har jo sikkert også fået lavet ALT muligt, sagde Rasmus Seebach til Mascha Vang.

Og derefter fik Mascha Vang altså selv travlt med at skifte samtaleemne. Og dermed stoppede indlægget på bloggen også.

Mascha Vang og Rasmus Seebach var begge to i Alanya, da Rasmus Seebach optrådte for de danske turister og Mascha Vangs kæreste Andreas Bo optrådte ligeledes i ferieparadiset.

[node:aller-related-content]

Sponsoreret indhold