Paradise Hotel15. marts 2010

Paradise-Camilla: Sådan gik det hende

Se, hvordan den chokoladebrune godte, der vandt ”Paradise Hotel 3” i 2007, ser ud i dag
Sådan så Camilla ud i 2007, da hun blev vinder af "Paradise Hotel 3"
Sådan så Camilla ud i 2007, da hun blev vinder af "Paradise Hotel 3"
 Foto: Claus Poulsen

Hun tog røven på alt og alle, da hun snød sin partner Kenneth i finalen og løb alene af sted med 450.000 kroner i "Paradise Hotel" sæson 3, der blev vist i starten af 2007.

Senere deltog Camilla Sys i "Robinson Ekspeditionen", der i 2007 som bekendt havde et helt hold paradisoer med i castet. En ekspedition, som den nuværende Paradise-vært Rikke Gøransson senere vandt.

Men siden da har der været fuldstændig stille omkring den labre vinder, der har helliget sig studierne frem for kendislivet.

Vildt år
- 2007 var et ret vildt år, og jeg nåede også at lave modelbilledet til mandebladet M! og internetsiden Hot Jug. Men alle bliver jo en slags modeller, når de har været med i "Paradise Hotel". Jeg lavede også en julekalender til Ekstra Bladet sammen med Geo.
Men derefter trak jeg mig tilbage og startede på mit studium igen. Jeg læser film- og medievidenskab på Københavns Universitet, så jeg er såmænd lidt kedelig, griner nu 24-årige Camilla Sus.

Under "Paradise Hotel" mødte hun fyren Kim, som hun blev kæreste med, da de landede i Danmark. Men det holdt ikke så længe.

- Nej, det gik overhovedet ikke. Vi kom tilbage til virkeligheden, og da var alting anderledes, så det holdt kun et års tid. Nu har jeg en anden kæreste. Ham vil jeg hellere giftes med end Kim, klukker hun.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/tema/paradise-hotel-2010/camilla-sysi-dag4-jpg.jpg

Sådan ser Camilla ud i dag (Foto: Facebook)

Fremtidsdrømme
Grunden til, at den chokoladebrune godte har kastet sig over film- og medievidenskab, er soleklar:

- Ja, jeg kunne godt tænke mig at lave noget bag kameraet. Hele min deltagelse i "Paradise Hotel" var enormt spændende, men jeg fandt aldrig helt ud af, hvordan spillet var bag kameraerne. Det kunne være fedt at producere et program a la "Paradise Hotel", så det var sådan set grunden til, at jeg valgte min uddannelse, siger Camilla.

De 450.000 kroner, hun vandt, er ikke helt brugt endnu.

- Nej, jeg har været ret fornuftig med dem. Jeg har stadig noget tilbage, for man ved jo aldrig, hvad der sker i livet ...

Sponsoreret indhold