Reality29. maj 2015

Afliver knalde-rygterne

Jane fra "Mig og min mor" er godt træt af, at folk tror, hun har dusket med reality-kollegaen Numse-Rasmus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20150507_wen_-_sy_lee_17_2.jpg
 Kaspar Wenstrup

Det var intet andet end en spøg, da Jane Christensen fra reality-programmet "Mig og min mor" og numse-Rasmus efter en glad aften i byen for nogle uger siden optog en video fra hans dobbeltseng, som han lagde ud på sin facebook-profil. Det slår hun fast med syvtommer søm.

- Vi har puttet i hans seng, så folk tror, at vi har lavet det vildeste, men det har vi altså ikke, forklarer mor Jane.

I videoen, der nu er fjernet, kunne man opleve en tydeligt beruset numse-Rasmus som bl.a. sagde "det er en fornøjelse at sove samme med mor Jane. Hvis I fik chancen, skulle I bare nyde det" til kameraet.

70.000 mennesker nåede at se de to i dobbeltsengen inden mor Jane bad numse-Rasmus om at fjerne den igen.

- Jeg blev overrasket over, så mange havde set den. Det gik over gevind. Det havde jeg slet ikke regnet med. Rasmus er jo vant til den slags, så han viste måske nok, at det ville skabe noget ravage, men det havde jeg slet ikke forestillet mig, forklarer Jane Christensen, der i øvrigt er lykkeligt gift.

- Jeg har jo en mand. Og jeg havde advaret ham inden vi lagde videoen op. Han havde set den, fortæller mor Jane, der dog alligevel ikke synes, det er specielt morsomt, at folk tror, hun har knadet med sin reality-kollega.

- Folk snakker om det på gaden når jeg kommer gående. Det er træls. Især når jeg har mine børn med, lyder det fra nordjyden, som gerne vil have renset sit ry.

- Jeg vil have det ud. Jeg vil have sandheden frem. Rasmus og jeg er skide gode venner, og det bliver vi ved med at være, men mere er der ikke i det, slår hun fast.

Sponsoreret indhold