Reality11. juni 2017

Linse afslører om sin nye bog: Mopper drak forfatteren fuld

– Når jeg ikke var der, drak hun ham stiv i porter. Så hældte hun bare op, til han dinglede ud ad døren, fortæller Linse Kessler til SE og HØR
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/li.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Det var det helt brede væg-til-væg-smil, Linse Kessler havde på, da hun forleden fejrede udgivelsen af sin og Moppers samtalebog ”Mopper & mig”.

Hun har tidligere udgivet to bøger, men denne har været helt særlig at lave, fordi de var tre generationer om at lave den.

– Den er blevet til i tre etaper. Vi har haft nogle virkelig grineren samtaler. I starten var Geggo jo med, indtil hun trak sig fra projektet. Så havde Mopper og jeg nogle samtaler sammen med Michael (Holbek, forfatteren, red.), og da Mopper blev syg, havde Michael en masse samtaler med hende alene, indtil hun blev for syg, fortæller Linse.

Michael nåede at komme tæt ind på livet af Mopper, og når de var på tomandshånd, vidste man aldrig rigtigt, hvad der kunne ske.

– Når jeg ikke var der, drak hun ham stiv i porter. Så hældte hun bare op, til han dinglede ud ad døren, griner Linse.

Den sidste del af bogen blev skrevet et stykke tid efter Moppers død, som tog hårdt på hele familien.

– Den sidste del var hård at lave, men ikke på en dårlig måde. Michael kendte også Mopper rigtig godt, så jeg følte, det var det rigtige selskab at sidde og tale så privat i, fortæller Linse om bogen, hvor man får et meget detaljeret indblik i, hvad familien gik igennem, da Moppers liv ebbede ud.

Læs hele historien om Linse og Mopper i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold