Reality13. januar 2018

Kæresten er flyttet ind hos Fie Laursen

Fie Laursen og kæresten Frederik Valeur er allerede flyttet sammen, og nu leder de efter et nyt sted at bo
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20180112_tsl_reality_awards_0032_preview_maxwidth_1600_maxheight_1600_1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det var kun lige i starten af det nye år, at Fie Laursen og kæresten Frederik Valeur stod frem og fortalte, at de var et par.

Men selvom de kun har kendt hinanden i fem måneder, så er det gået stærkt for parret.

De bor nemlig allerede sammen. Frederik er nemlig flyttet ind i Fies lejlighed, og nu leder de efter et nyt sted at bo sammen.

Det fortalte de, da de ankom sammen på den røde løber ved fredagens Reality Awards.

- Vi vil gerne flytte væk fra, hvor jeg bor. Lidt længere ind mod København. Så nu har vi kontaktet nogle forskellige, og så må vi se, om vi kan komme ud og kigge på noget og finde noget, fortæller det glade kærestepar til SE og HØR.

En ting er dog vigtigt for Fie, når der skal findes en ny lejlighed.

- Jeg vil gerne have en hund, og det virker som om, at jeg har fået et ja til en bomuldshund. Så jeg skal have en lejlighed, hvor der er plads til en hund, fortæller Fie.

Parret slår dog fast, at intet er besluttet endnu omkring en ny lejlighed.

Du kan se hele interviewet med Fie og Frederik i videoen herunder'

Artiklen fortsætter efter videoen

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Ved Reality Awards fortalte det nyslåede kærestepar også, at starten på deres forhold havde været en lille smule turbulent, da Fie undervejs skulle en tur til Mexico for at deltage i "Paradise Hotel".

- Hun rejste lige pludselig væk, og jeg forstod ikke rigtigt hvorfor. Jeg fandt så ud af hvorfor, da det blev offentliggjort, at hun var taget til Mexico, fortæller Frederik til SE og HØR.

Men turen til "Paradise Hotel" gjorde også, at Fie vidste, at det var Frederik, hun var vild med.

- Så kom jeg hjem, og så vidste jeg bare, at det var ham, jeg havde tænkt på, fortæller hun.

Fie Laursen er både til mænd og kvinder

Ved sidste års udgave af Reality Awards fortalte Fie, at hun ikke kun var til fyre.

Hun dater nemlig også gerne piger, fortalte hun.

- Det er faktisk tit, at jeg har matchet med piger(på Tinder, red.), og så har de været sådan ”Er det en faker?”, for jeg har aldrig stået frem med det, fortalte Fie til SE og HØR i februar. Du kan se ALLE billederne fra årets vildeste awardsshow i galleriet herunder

Reality Awards 2018

Sponsoreret indhold