Reality24. november 2015

Pia endt i nyt plastikmareridt: - Jeg har åbne kødsår

Det skulle være så godt, men efter sin medvirken i ”Mit Plastikmareridt” er Pias bryster blevet endnu grimmere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pia_mit_plastikmareridt_0.jpg
 TV3

Åbne kødsår, stafylokokker, streptokokker og 2½ måneds sygemelding er bare noget af det, Pia har fået ud af sin medvirken i ”Mit Plastikmareridt”.

- Alt er sprunget op, så jeg har åbne kødsår. Det er et rent helvede, fortæller Pia Wolsted til SE og HØR.

Pia besøgte Amalieklinikken den 17. september og blev en del af programmet, som til aften er blevet vist på TV 3.

I afsnittet tilbyder de to erfarne kirurger Faye Sarmady og Jens Jørgen Elberg at hjælpe Pia, der har fået lagt implantater i brysterne, selv om hun i virkeligheden ønskede et brystløft.

Senere fik hun fjernet implantaterne, efter hun oplevede stærke smerter og rødmen. Det viste sig, at implantaterne var taget af markedet, fordi de er farlige.

https://imgix.seoghoer.dk/pia_mit_plastimareridt_foer_.jpg
 Foto: TV3

Pia var ked af resultatet, efter hun hos en unavngiven kirurg havde fået uønskede implantater i stedet for et brystløft. (Foto: TV3)

- Mine bryster ligner sådan nogle hudlapper. De ligner nogen, der skal sidde på en 80-årig kvinde, fortæller Pia i aftenens program.

Et af hendes største håb var, at hun med Amalieklinikkens hjælp ville have mulighed for at forfølge sin drøm om til marts at stille op i DM i Fitness 2016, og det så ud til at ville lykkes.

Efter kirurgerne udførte det brystløft, som Pia oprindeligt havde drømt om, var hun nemlig godt tilfreds med resultatet.

- De sidder, som de skal. Meget bedre end før, siger Pia i programmet, da Faye Sarmady og Jens Jørgen Elberg har haft hende under kniven.

https://imgix.seoghoer.dk/pia_mit_plastikmareridt_efter.jpg
 Foto: TV3

Sådan så Pias bryster ud i slutningen af aftenens afsnit af "Mit Plastikmareridt". I dag er resultatet dog noget, hun beskriver som "et rent helvede". (Foto: TV3)

Desværre varede glæden ikke ved. I dag fortæller Pia nemlig, at hun døjer med så mange komplikationer, at hun frygter, det vil koste hende jobbet.

- Jeg har været sygemeldt i 2½ måned. Jeg kan ikke arbejde, jeg kan ikke træne. Alt er taget fra mig, siger hun, da SE og HØR ringer.

Hun fortæller dog, at TV3 står bag hende og forsikrer hende om, at Amalieklinikken er nogle af Danmarks dygtigste kirurger.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold