Reality30. september 2015

Diana fra ”Mit plastikmareridt”: - Jeg græd bag kameraet

Diana Widenborg medvirkede i ”Mit plastikmareridt” for at få rettet op på en fejlslagen brystforstørrelse. Resultatet blev rigtig flot, men før da brød hun sammen bag kameraet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/diana_widenborg_-_tv3_-_web1.jpg
 Foto: TV3

Brysterne hang alt for lavt på Diana, før hun var med i ”Mit plastikmareridt”. Heldigvis blev hendes bryster sat på plads og rettet til af lægerne i programmet. Men trods det stoisk rolige ydre, som man oplever Diana have i udsendelsen, så var hun faktisk rystende nervøs, da kameraet ikke filmede.

- Der skal meget til at knække mig, og jeg ville ikke blive ked af det, inden jeg skulle ind og have at vide, om lægerne ville hjælpe mig. Da en af de andre deltagere så får et nej, går det op for mig, at nu sker det, jeg kan også få et nej. Så jeg bliver faktisk rigtig ked af det på hendes vegne, siger Diana Widenborg til SE og HØR.

Men selvom det var sympatisk tristhed fra Dianas side til at starte med, så bredte den sig til hende selv bag kameraet.

- Da den anden deltager får et nej og kommer ud, og kameraerne slukker, så bliver jeg ked af det. Så skulle jeg ind og have mit svar, og så indser jeg, at nu er det nu, siger Diana.

Men som bekendt fik Diana sit ’ja’ af lægerne til at gennemgå en operation for at rette op på brysterne. Og siden operationen har der slet ikke været nogle problemer.

- Det er gået som det skulle, og der har overhovedet ikke været nogle komplikationer siden operationen, siger Diana Widenborg.

Udstillet for Danmark
Diana gjorde sig selvfølgelig mange overvejelser omkring, at hun ville blive set topløs af det meste af Danmarks befolkning uanset, om hun ville få tildelt en operation eller ej.

- Det havde jeg rigtig meget med i mine overvejelser, men jeg kunne så trods alt have fået en forklaring på, hvorfor mine bryster hang så lavt, forklarer Diana til SE og HØR og fortsætter:

- Man står og blotter halvdelen af sin krop, men det er jo ikke hele mig. Og i dagens Danmark med bryster, der er så meget fremme, så er det trods alt bare et par bryster, som man alligevel ville kunne se på stranden.

Diana valgte af gode grunde at tage sin mand, Brian, med i sine overvejelser. I sidste ende mente hun, at den endelige beslutning lå hos ham.

- Jeg havde det jo meget oppe at vende med min mand. Jeg sagde til ham, at det faktisk er hans beslutning. For hvis han ikke ville have det, så havde jeg aldrig gjort det, siger Diana.

Diana er i dag glad for, at hun fik rettet op på de fejltagelser på sine bryster, som den første klinik, hvor hun lå under kniven, fik ødelagt.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold