Reality1. december 2015

Angelina fra ”Mit plastikmareridt”: - Jeg fortryder, jeg var med

Efter Angelina Læbel fik opereret sine bryster i ”Mit plastikmareridt”, så alt ud til at være fryd og gammen. Men bag kameraet var historien en helt anden. Hun fortryder, at hun deltog
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fortrydermedvirken.jpg
 Foto: TV3

Kan du huske Angelina fra sæsonens sidste afsnit af ”Mit plastikmareridt”?

Hun havde været igennem et helvede med 11 operationer og syv forskellige brystimplantater, der havde resulteret i hul på brysterne, der måtte hæftes sammen og opereres mindre.

Hun fik tilbudt hjælp af lægerne Faya og Jens Jørgen i programmet for at få rettet sine bryster og fjernet sine smerter. Det sidste lykkedes da også, men Angelina er langt fra tilfreds med det nye udseende af hendes bryster, tværtimod.

- Jeg synes ikke, at resultatet er særligt pænt. Allerede da jeg vågnede fra narkosen efter operationen siger jeg, at der er et hak ind i min kavalergang, fortæller Angelina utilfreds til SE og HØR.

Angelina var blevet opereret i Miami for nogle år siden og havde fået et brystimplantat på 1.500 ml. i hvert bryst. Brysterne gav dog efter og sprækkede og lækkede væske, så de måtte hæftes sammen af en anden kirurg en gang om ugen i to måneder.

Men selvom hendes medvirken i ”Mit plastikmareridt” var tiltænkt som en hjælpende hånd, fik det nærmest modsatte effekt.

- Lægen forklarede mig, at mine bryster nok skulle rette sig til med tiden efter operationen. Nu sidder mine bryster helt forkert, og det gjorde de ikke før operationen, siger en skuffet Angelina til SE og HØR.

Hun medgiver dog, at smerten er væk, men hun agter i høj grad at komme under kniven igen, så hun kan få sat sine bryster på plads.

- Jeg har helt sikkert tænkt mig, at det skal laves om, for jeg er rigtig ked den måde, som de ser ud nu, forklarer Angelina til SE og HØR.

Angelina har fundet en klinik, der skal ordne hendes bryster.

https://imgix.seoghoer.dk/fb_realitv_116.png

Sponsoreret indhold