Reality5. juli 2017

Frede fra ”Landmand søger kærlighed”: Sælger sin gård

38-årige Frede Refsgaard fra ”Landmand søger kærlighed” har besluttet at droppe livet som bonde for at prioritere sin datter, som han nu har på fuldtid.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/frede_2.jpg
 (Foto: TV2)

Frede Refsgaard blev kendt som flink bonde i ”Landmand søger kærlighed”, hvor han desværre ikke fandt sin eneste ene.

Men nu er det en anden pige, der får hans fulde opmærksomhed. Nemlig datteren på otte år, som netop er flyttet hjem til Frede på fuldtid.

– Jeg vil gerne flytte hen i nærheden af Horsens og Vejle, for der går min datter i skole. Jeg vil ikke flytte hendes skole. Jeg har hende på fuldtid nu, fordi hendes mor er flyttet til den anden ende af landet. Så jeg kan ikke arbejde så meget mere, forklarer Frede Refsgaard.

Derfor har han sat sit landsted med egen skov til salg, men beslutningen var ikke nem.

Se Fredes gård nederst i artiklen.

– Det har været en svær beslutning. Jeg har altid sagt, at jeg kun ville have gården i 15 år. Jeg har haft gården i otte år, og nu vil jeg ikke mere. Hovedårsagen til, at jeg vil sælge, er min datter. Men jeg skal også kæmpe meget økonomisk, og det er jeg også blevet ked af. Der skal arbejdes meget, når man er alene. Jeg har i gennemsnit arbejdet 60 timer hver uge, forklarer Frede Refsgaard.

Han har dog ikke travlt med at komme af med gården. ”Landmand søger kærlighed”-deltageren er glad, hvis landstedet bliver solgt i løbet af de kommende to år.

– Jeg kommer ikke til at bo i en lejlighed. Jeg vil leje af et hus i udkanten af byen, siger Frede Refsgaard, der arbejder som maskinfører.

Den 38-årige jyde er netop er blevet single efter et syv måneder langt forhold, og er igen på jagt efter kærligheden.

– Jeg leder efter en kæreste, og jeg er åben for kærligheden. Kravet til en pige er, at hun skal kunne stå på egne ben. Jeg leger lidt med tanken om at skabe en familie på ny, og så må hun ikke være for gammel. Men det er ikke et must for mig at få flere børn, siger han.

https://imgix.seoghoer.dk/frede-1.jpg

Landstedet nær Rask Mølle kan blive dit for 1.695.000 kr., men så får du også et stuehus fra 1900, der fremstår i flot og indflytningsklar stand. (Foto: Ejendomsmægler Bonde)

Sponsoreret indhold