Janni pakker fedt og ost i håndtasken - pigerne kan IKKE tage det!
I aftenens afsnit af "Forsidefruer" er Janni, Sarah Louise og Jackie en tur på galopbanen, hvor de ikke kun nøjes med at se på væddeløb, de får også en lækker frokost i de skønne omgivelser.
Men Janni, der er gift med milliardæren Karsten Ree, får forarget de andre piger, da hun vælger at pakke fedt, smør og ost i håndtasken, som hun kan give til sin ekstremt rige mand, når hun kommer hjem.
- Jeg pakker jo smør og fedt ned til Karsten, fordi jeg ved, at han bliver så glad, hvis jeg kommer hjem med en doggybag. Det er simpelthen det, han lever for. Når vi er ude, og vi er jo ikke så tit ude, men når vi er ude, så kan han godt lide at få lidt med hjem. Så føler han, at han har fået noget for pengene, siger Janni i aftenens afsnit.
Til at starte med pakker hun bare smør og fedt ned i tasken, men da hun begynder at pakke osten ned, får de to andre piger nok.
- Ej, Janni, det gør du altså ikke. Du gør det ikke. Du får fandeme ikke lov til det, siger Sarah Louise, der slet ikke orker det, til Janni.
Men det vil Janni egentlig skide på, så da Sarah Louise og Jackie er ude af syne skynder Janni sig at pakke osten ind i en serviet og tage den ned i tasken.
Efterfølgende reflekterer Sarah Louise over det, hun lige har set. Og hun synes, at det bør stoppe.
- Ej men altså, det der nærighedsshow, hvor man sidder og stjæler mad ned i sin taske, det må simpelthen stoppe, siger Sarah Louise.
Du kan se klippet, hvor Janni pakker smør, fedt og ost, herunder
Artiklen fortsætter efter videoen