Forsidefruer2. november 2017

Mændene bestemmer: Janni og Jackie må ikke sove hos veninderne

Der er ikke noget, der hedder at sove ude, hvis man er Jackie Navarro eller Janni Ree. Deres mænd vil nemlig ikke have det
https://imgix.seoghoer.dk/forsidefruer.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Der er ikke noget, der hedder pyjamasparty, hvis man hedder Jackie Navarro eller Janni Ree.

De to forsidefruer får nemlig ikke lov til sove ude af deres mænd.

Det fortæller de i aftenens afsnit af "Forsidefruer".

- Døren bliver låst inden klokken to, hvis jeg ikke er hjemme. Jeg skal være hjemme inden klokken to, fortæller Janni Ree. Karsten Ree vil altså ikke have, at konen sover ude.

Karsten Ree mener nemlig, at man laver ballade, hvis man er ude senere end klokken to om natten. Janni mener, at det er, fordi Karsten er fra en anden generation.

Heller ikke Jackie har lov til at sove ude.

- Jeg har det fint med ikke at måtte sove ude. Det er jo en regel, vi har haft altid. Eller Niels har haft, fortæller Jackie.

Det er dog noget, som Tina Lund ikke helt forstår.

- Men bestemmer de det? Helt ærligt, spørger ridepigen, der mildest talt ikke forstår det.

Både Jackie og Janni mener dog, at man bare må indordne sig de regler.

Du kan se klippet fra aftenens afsnit herunder

Artiklen fortsætter efter videoen

I aftenens afsnit af "Forsidefruer" bliver luften også renset mellem Tina Lund og resten af fruerne.

I sidste uge kunne man nemlig se, hvordan Tina Lund havde mistet et par øreringe, som hun sidst så på det værelse, som Janni og Amalie boede på, da de var med til Sarah Louises fødselsdag på Næsbyholm Slot. - Du må jo endelig ikke tro, at jeg siger, at der er nogen der stjæler. Det var bare, om de var der. Jeg kan ikke finde dem. Men det kunne jo være du lige havde taget dem med, sagde Tina Lund blandt andet på en telefonsvarebesked, som hun havde lagt på Jannis telefon. Og den telefonsvarerbesked konfronterer Janni hende med i aften.

Amalie og Janni fortryder fuldskab

I de sidste tre afsnit af "Forsidefruer", har man kunnet se, hvordan Amalie og Janni får en del indenbords, når de fester. Og det er faktisk noget, de godt kunne fortryde. Det fortalte de ved pressemødet forud for sæsonen på "Forsidefruer". Specielt Sarah Louises fødselsdag på Næsbyholm Slot fortryder de to piger. - Der er jeg meget fuld. Der har jeg givet kameraholdene lov til at komme med første gang, jeg sådan drikker, efter jeg har fået Josephine. Og det er jo en krop, der ikke har fået alkohol i næsten to år, ikk? Og det siger jo sig selv. Puha, det gik helt... Puh, sagde Amalie om fødselsdagen på Næsbyholm Slot. Også Janni Ree ved godt, at hun har været lidt for fuld ved fødselsdagen på Næsbyholm Slot. - Jeg ved i hvert fald, at jeg har været temmeligt fuld nede på Næsbyholm Slot. Og der kan jeg næsten ikke huske de der fly-bys. Så jeg glæder mig ikke til at se det afsnit, fortalte Janni Ree. Du kan høre, hvad nogle af de andre "Forsidefruer" fortryder ved programmet i videoen herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Du kan se flere billeder af forsidefruerne i galleriet herunder

Forsidefruer - sæson 2

Sponsoreret indhold