Forsidefruer14. september 2017

Amalie: Jeg vil have mine bryster lavet

Realitystjernen er ikke tilfreds med sine bryster. Hun vil derfor gerne have dem lavet - men først, når hun har fået alle de børn, hun ønsker.
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/amalie-szigethy-8_175.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

Hun har tidligere åbent fortalt, at hun har fået lavet sine læber - og nu ønsker Amalie Szigethy at ændre endnu mere på sit udseende.

Realitystjernen er nemlig ikke tilfreds med sine bryster, fortæller hun til Realityportalen.

- Jeg fik ordnet mine læber, da jeg ikke syntes, de var særlig fyldige. Det fortsatte jeg så med, indtil jeg blev gravid, hvorefter jeg tog en lang pause, og nu har jeg for nylig fået dem lavet igen. Jeg kunne dog i fremtiden godt tænke mig at få lavet mine bryster, siger Amalie til underholdningssitet.

- Efter jeg er begyndte at amme, er jeg ikke særlig glad for dem længere. Jeg vil dog vente med at få dem lavet, indtil jeg har fået de børn, jeg skal have, tilføjer Amalie, som i juli 2016 blev mor til lille Josephine, til Realityportalen.

Hun fortæller samtidig, at hun også godt kunne tænke sig at få botox - noget, hun har prøvet en gang tidligere.

Amalie er netop nu aktuel i TV3-programmet "Forsidefruer", som har sæsonpremiere torsdag aften.

Sponsoreret indhold