Forsidefruer17. april 2017

Amalie får frække tilbud, men det er fra de HELT forkerte fyre

Amalie Szigethy får ikke særligt mange frække tilbud for tiden, men når hun endelig får nogle, så er det slet ikke fyre, som hun kan se sig selv være sammen med
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalie7.jpg
 Foto: TV3

Det er snart et år siden, at Amalie Szigethy blev mor for første gang, og i alt den tid har hun været single.

Men selvom der faktisk er fyre, som skriver til hende, så har hun ikke travlt med at få lavet om på sin singlestatus.

Det er da også de helt forkerte fyre, der vælger at smide en besked i hendes indbakke.

Det fortæller hun til Realityportalen.dk.

– Jeg får ikke særlig mange frække tilbud. Og dem, der skriver, er jeg slet ikke interesseret i. Det er sådan nogle Brian-typer fra Brønshøj. Det skal jeg slet ikke. Jeg er opvokset i Hørsholm, og det er også der, min familie bor. Så det kunne være rart med en mand fra det område, fortæller Amalie i interviewet.

Men det er også godt det samme for Amalie. Lige nu tager lille Josephine nemlig meget af hendes tid, så hun har faktisk slet ikke behov for en mand lige nu.

– Jeg er slet ikke der, hvor jeg har lyst til at date. Jeg er totalt på med Josephine og vil give hende al min opmærksomhed og kærlighed. Møder jeg ham, så møder jeg ham, men det er slet ikke mit fokus. Det tætteste, jeg kommer på at flirte, er, når jeg står nede i Netto, fortæller Amalie til Realityportalen.dk.
Amalie har netop været aktuel i TV3-programmet "Forsidefruer", der havde sæsonafslutning i onsdags. Der har allerede været forlydender om, at programmet vender tilbage med en sæson 2, men det er endnu ikke bekræftet af TV-stationen. Se flere billeder af Amalie i galleriet herunder

Skønne Amalie Szigethy

Sponsoreret indhold