Familien fra Bryggen28. april 2016

Nervøs Linse: - Jeg har så dårlige tanker i dag. Jeg tror sgu, at jeg dør

Det er en ret så nervøs Linse Kessler, som vi møder i sæsonafslutningen af ’Familien fra ’Bryggen’. Den barmfagre kvinde har nemlig valgt at få sine bryster opereret mindre, og hun er noget nervøs inden den store operation.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_kessler_tl_0.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Hun har altid været kendt som kvinden med de enorme bryster. Men den titel skal måske ændres lidt, for 50-årige Linse Kessler har nemlig valgt at få opereret sine bryster mindre.

Operationen foregik i Litauen, og i sæsonafslutningen af ’Familien fra Bryggen’, der bliver sendt i aften, kan man følge en spændt – men også nervøs Linse – inden den store operation. Hun har taget sin veninde Didde med, og over for hende lufter Linse sin frygt.

- Ved du hvad Didde. Jeg har så dårlige tanker i dag. Det plejer jeg sgu ikke. Jeg tror sgu, at jeg dør i dag. Jeg er ikke sørgelig over det. Jeg har levet et dejligt liv, siger Linse til sin veninde Didde.

- Jeg er altid glad. Men jeg har en idé om, at jeg skal dø, fortæller Linse.

Veninden Didde tager bestemt ikke Linses bekymringer med ophøjet ro – Didde begynder nemlig at græde, som du kan se i klippet fra aftenens program nederst i denne artikel.

- Stop nu. Helt ærligt. Det gider jeg ikke at høre på. Det kan jeg slet ikke overskue, siger Didde, inden hun bryder ud i gråd.

-Tænk engang, hvis jeg skulle ringe til Geggo og sige: Din mor fik ikke lavet bryster, og hun er faktisk også død. Det kan man jo ikke gøre, siger Didde.

Heldigvis gik operationen godt, og Linses bryster er i dag skrumpet fra 2000 milliliter til 1600 milliliter silikone i hvert bryst.

Linse har selv forsøgt at holde sin operation hemmelig, fordi den skulle være med i det sidste afsnit af ’Familien fra Bryggen’. Men det har ikke været helt let. For nylig fortalte Brygge-kvinden således på sin Facebook, at hun ved et uheld var kommet til at afsløre sin ”hemmelighed”.

- Jeg er så overdrevet glad og lettet, og det har været svært at holde bøtte, faktisk har jeg ikke helt kunne holde, og kom til at fortælle det til 300 mennesker i Gribskov forleden dag, men vi aftalte at de ikke måtte sige noget, og ikke et ord har jeg hørt, SÅ SEJT, skrev Linse i sit opslag på Facebook, hvor hun også afslørede, at hun lagde sig under kniven på klinikken ’Luxuskirurgi’.

Du kan se hele afsnittet af ’Familien fra Bryggen’ i aften klokken 20. Herunder kan du se klippet med en nervøs Linse:

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_50.png

Sponsoreret indhold