Familien fra Bryggen27. oktober 2016

"Familien fra Bryggen": Linse passer Alba for første gang

Geggo vil gerne i form efter fødslen, så derfor tager hun på en løbetur med Cengiz. Imens passer Linse og Mopper lille Alba, og det går desværre ikke helt som planlagt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linse_kessler_0.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Stephanie "Geggo" vil gerne i form efter fødslen af lille Alba, så Cengiz tager hende med på en lille træningstur på Bryggen. De overlader Alba i Linses varetægt, men det er en meget nervøs og usikker Geggo, der bevæger sig ud for at træne. Selvom Linse selv har siddet med en baby før, er det ikke alting, hun kan sørge for. Og da Albas sult melder sig, går tingene en smule galt, og de nervøse forældre bliver tilkaldt.

I klippet nedenfor ser vi, at både Cengiz og Stephanie bliver grebet af panik, da de kan høre deres datter græde i telefonen, men at de ikke kan lokalisere Linse og Mopper. Til sidst får de dog fundet frem til Linse, der ligeså er grebet af panik.

Se klippet her:

Efter at Alba er kommet på plads ved Geggos bryst, falder der stilhed over den lille. Stilheden varer dog ikke længe, da Stephanie har et alvorsord med sin mor. Til sidst kaster Alba dog et smil til sin mormor, der viser, at alt er tilgivet.

Stephanie lover højt og helligt, at Linse nok skal for lov til at passe Alba igen - når hun har øvet sig lidt.

Se med i "Familien fra Bryggen" i aften, hvor Linse også går i gang med slægtsforskning, fordi hun er overbevist om, at hun stammer fra vikinger. Og så besøger hun de to grise, hun har reddet, sammen med Ditte.

Afsnittet vises klokken 20 på TV3.

Familien fra Bryggen 2016

Sponsoreret indhold