Familien fra Bryggen22. september 2016

Trist nyt: Linse og Mopper dropper bog

I weekenden meldte Geggo ud, at hun ikke vil være en del af en bog om de tre ”Familien fra Bryggen”-damer. Og nu springer mor og mormor også fra.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dm.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Egentlig var det meningen, at der skulle ligge et hav af bøger om Mopper, Linse og Geggo under juletræerne i de danske hjem i år.

Men sådan bliver det ikke alligevel.

De tre damer har ellers brugt de sidste mange måneder på at blive interviewet, og forfatteren Michael Holbech var næsten færdig med bogen. Men nu er den blev droppet.

Geggo fik det dårligt over at se sit liv udbasuneret på den måde, og nu springer Linse og Mopper også fra projektet.

- Jeg har det svært med at lave bogen uden Geggo. Vi ved jo ikke, hvad der kommer til at ske i fremtiden med Mopper. Så det har jeg det lidt stramt med, fortæller Linse til SE og HØR.

- Geggo sagde, at jeg og Mopper skulle fortsætte, men der er meget, der skal laves om, da Geggo er med i det fleste samtaler, så det ville være ret svært, siger Linse.

- Så som det er lige nu, kommer bogen ikke, men lad os nu se. Det kan være der sker et eller andet. Den er ikke 100 procent afskrevet, siger Linse.

Geggo var altså den første, der valgte at hoppe fra bogprojektet om ”Familien fra Bryggen”. Og den beslutning har Linse støttet 100 procent, fortæller Linse til SE og HØR:

- Geggo har det stramt med alt det, hun har siddet og fortalt i bogen, og det støtter jeg hende 100 procent i. Det er desværre det, der sker nogle gange. Geggo er ikke så meget en deler, som mig og Mopper er. Mig og Mopper går ikke så meget op i, hvad folk tænker, fortæller Linse.

Hvad siger forlaget, kan I godt springe ud af aftalen?

- Forlaget er ikke så glade. Men man kan altid hoppe fra, hvis man får det stramt med det.

Så de vifter ikke med en regning, fordi I springer fra?

- Nej, det tror jeg ikke.

I og med at bogen er næsten færdigskrevet, kan det da også være, at den kommer på et senere tidspunkt. Og så har læserne ifølge Linse noget at glæde sig til.

- Det er skide ærgerligt for det er en virkelig sjov bog og Mopper brillerer. Det er så fantastisk. Selvom det er vores egne ord og samtaler, så får forfatteren Michael det ned lige præcis som det er, så folk føler de sidder ved spisebordet sammen med os, lyder det smilende fra Linse.

Linses første bog "Jeg gør - hvad jeg vil", som hun også lavede i samarbejde med Michael Holbech blev en bestseller og dermed en indbringende forretning.

Hverken forfatteren Michael Holbech eller Politikens Forlag, som skulle udgive bogen, har nogen kommentarer til sagen.

Familien fra Bryggen - blandet

Sponsoreret indhold