Familien fra Bryggen6. september 2017

Linse har brugt 650.000 kroner på sit udseende

Det er ikke småpenge, som "Familien fra Bryggen"-overhovedet Linse Kessler har brugt på plastikoperationer

De fleste ved godt, at Linse Kessler har været under kniven mere end en gang.

Men hvor mange penge har hun egentlig brugt på plastikoperationer og forskønnelse af sit ydre?

Det tog SE og HØR en snak med hende om, da der i går var pressemøde på den nye sæson af "Familien fra Bryggen".

Allerede som 24-årig fik Linse nemlig lavet bryster for første gang, og siden har hun altså været under kniven mere end en gang.

- Altså jeg har faktisk aldrig gået og regnet ud hvor mange penge, jeg har brugt. Men jeg har lige siddet og regnet det ud. Og jeg tror det er 650.000 kroner, fortæller Linse til SE og HØR.

Men hvad er de mange penge så gået til?

- Jeg har fået lavet ansigtsløft nogle gange. Jeg har fået lavet seks-syv sæt bryster. Og så en masse læber og filler og alt sådan noget, fortæller Linse.

Linse tog til Litauen for at få rettet op på læberne

Linse Kessler er slet ikke færdig med at være under kniven. For nyligt var hun nemlig en tur i Litauen, hvor hun fik lavet sine læber endnu en gang.

Denne gang var det dog ikke for at få lavet dem større, denne gang er det nemlig meningen, at de skal være mere naturlige.

- Grunden til, at jeg har gjort det, er, at jeg jo har fået fyldt mine læber op med alt muligt lort i gamle dage. Jeg har bare smadret min overlæbe fuldstændig. Så nu skal jeg prøve at gå sådan lidt tilbage til min naturlige overlæbe, fortalte Linse, der ved pressemødet stadig havde 30 sting i munden efter operationen.

Siden Linse Kessler første gang var under kniven tilbage i 1991, har hun været under kniven flere gange. Og i 2011 anslog hun så, at hun havde brugt omkring 351.000 kroner på sit udseende, men sidenhen er da altså røget en stor luns mere fra kontoen.

Den nye sæson af "Familien fra Bryggen" har premiere i morgen aften klokken 20.00 på TV3.

Du kan se billeder af Linses forvandling i galleriet herunder

Linse Kessler - billeder fra hendes liv

Sponsoreret indhold