Familien fra Bryggen16. januar 2017

Linse i Thailand: "Hemmelige optagelser" i udlandet

Linse Kessler har ifølge Ekstra Bladet været på lynvisit i Thailand i forbindelse med nogle ”hemmelige optagelser” til det populære ”Familien fra Bryggen”-program. TV 3 bekræfter, at den barmfagre kvinde har været i Thailand, men ønsker ikke at kommentere sagen yderligere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/linsek1.jpg
 Foto: Thomas Laursen

De fleste fans af ”Familien fra Bryggen” har formentlig opdaget, at Geggo og Cengiz samt datteren Alba de seneste dage har boltret sig i paradis.

Det unge par, der blev forældre til lille Alba sidste år, skiftede for et stykke tid siden den danske vinter ud med varme og eksotiske Thailand. Og det forelskede par har løbende postet billeder fra deres drømmeferie.

De fleste har formentlig også opdaget, at Linse savner sin datter, barnebarn og svigersøn imens. Den barmfagre Brygge-kvinde har således fortalt sine mange Facebook- og Instagram-følgere, at hun glæder sig overordentlig meget til, at Geggo og co. vender snuden tilbage mod landet.

Nu kan Ekstra Bladet dog afsløre, at Linse selv har været i Thailand. Ifølge avisen har Linse Kessler for nylig været på lynvisit i det østasiatiske land for at få en række hemmelige ”Familien fra Bryggen”-optagelser i land.

TV3 bekræfter over for Ekstra Bladet, at Linse Kessler har været i Thailand i forbindelse med optagelser til det populære program, men TV 3 har dog ikke ønsket at kommentere sagen yderligere.

Linse Kessler har flere gange skrevet på sine sociale medier, at hun savnede Geggo og co., der var i Thailand. Nu viser det sig, at hun selv har været der på samme tid.

Nyheden om, at Linse Kessler har været i Thailand kom stort set samtidigt med, at Linse Kessler afslørede, at hun havde mistet en god ven. Lørdag blev en mand og dræbt i sit eget hjem, og mandag fortalte Linse Kessler så, at der var tale om hendes "bedste kammerat".

På Facebook skrev Linse Kessler således:

HVEM HAR SLÅET MIN BEDSTE KAMMERAT IHJEL ??? I dag er min elskede og bedste kammerat gået bort, han blev skudt lørdag aften i sit hjem, gerningsmand/mænd havde ikke nosserne til at komme face to face, nææ, kujonen/erne skød igennem vinduerne og ind, min ven havde ikke En chance for at forsvare sig, skriver Linse Kessler til Facebook-billedet af sin dræbte ven og tilføjer: - Mine varmeste tanker går til din familie, datter, Trine, kæreste, kammerater og veninder. Min kære, modige, store, flotte fantastiske bedste ven, rigtig god rejse, jeg er med dig i sjæl, og vi ses igen, men ikk' endnu . Onkel Jurgen forever friend, skriver Linse Kessler i sin hyldest til sin nu afdøde ven. Se flere billeder af Linse Kessler i galleriet herunder:

Linse Kessler - billeder fra hendes liv

Sponsoreret indhold