Reality18. november 2017

Dildo-Jill er blevet skilt

”Big Brother”-vinderen Jill Liv Nielsen skal for første gang fejre jul uden sin datter. Hun og manden har brudt med hinanden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dildo-jill.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Kærligheden er bristet for den tidligere ”Big Brother”-vinder Jill Liv Nielsen, som, da realityprogrammet løb over skærmen i 2001, blev kendt som ”Dildo-Jill”.

Hun er for nylig blevet skilt fra Jan Hemicke, med hvem hun har en seksårig datter, Mille.

Det fortalte hun til premieren på ”A Bad Moms Christmas”.

– Jeg er nyskilt, og det er første jul uden min datter. Så mon ikke jeg skal være totalt ”bad momcrazy” og tage ud at rejse? Møde en høj, flot elsker fra Cuba, lød det med et grin, da SE og HØR spurgte ind til hendes juleplaner.

Forholdet endte faktisk allerede sidste år.

– Men så har vi boet sammen i et helt år og er først flyttet fra hinanden i august i år, sagde 40-årige Jill, der ligesom manden nu bor i Smørum.

I dag arbejder den tidligere realitystjerne som psykoterapeut i sit eget firma og i foreningen TUBA, der giver rådgivning til unge, som er vokset op i en familie med alkoholproblemer.

Se billedet af Jan og Jill sammen på billedet herunder:

https://imgix.seoghoer.dk/dildo-jill-sammen-med-jan.jpg
 Foto: All Over

Så lykkelige var Jill og Jan, da de i 2011 viste deres lille guldklump frem. (Foto: All Over)

Sponsoreret indhold