Reality20. september 2017

'Den store vægtkamp': - Vi er ikke veninder mere!

Der er krise mellem veninderne Amalie og Nanna i 'Den store vægtkamp'
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den-store-vaegtkamp-amalie-n.jpg
 Foto: TV3

Der er krise hos et af parrene i 'Den store vægtkamp'.

Veninderne Amalie og Nanna har helt glemt at være veninder og ved ikke, hvad de skal sige til hinanden, fordi de er sammen nærmest 24 timer syv dage om ugen.

Og i denne uge er det ekstra slemt, hvis der er knas mellem deltagerne.

For i modsætning til de foregående uger, hvor én person skal tabe sig og en ven eller et familiemedlem skal støtte vedkommende, så er det i denne uge begge personer i duoen, der skal tabe sig mest muligt.

Af de fem duoer, der begyndte mandag er tre tilbage i aftenens program.

I mandags forlod veninderne Susan og Ivalu frivilligt konkurrencen før tid midt i programmet, da Susan havde mistet motivationen.

Tirsdag var det mor og datter, Marianne og Sandie, der måtte forlade 'Den store vægtkamp'.

Den store vægtkamp: - Vi er ikke veninder mere!

Deltagerne har lige som i de foregående uger fået lagt et træningsprogram af personlig træner, Rune Raahauge, og har adgang til specialister i Diætisthuset, som kan hjælpe dem med at få styr på kalorierne og få luget ud i de dårlige spisevaner.

Og Amalie og Nanna er gået all in på træning, og det har kostet på venindefronten.

De to unge kvinder ser kun hinanden, når de skal træne, og de har ikke længere noget at snakke med hinanden om, og de slider på venskabet.

- Vi er ikke veninder mere, siger Amalie lige ud og pakker ikke tingene ind.

Det kan du se i klippet herunder, hvor Amalie og Nanna mødes og spiser sammen:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Det er også i aften, at Nanna bryder grædende sammen efter en konkurrence, hvor hun presser sig selv fuldt ud Hun har fået skinnebensbetændelse, og det er en meget smertefuld omgang for Nanna at komme igennem dagens udfordringer. - Det gør simpelthen så ondt, det er som om, mit ben bare knækker over på midten af smerte, siger Nanna, da hun bliver trøstet af de andre deltagere. Se klippet, hvor Nanna er ved at gå til af smerter:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Amalie og Nanna er oppe imod to søskendepar om en plads i finalen. Det er brødrene Jesper og Thomas og søstrene Amanda og Jessica. Og specielt de to søstre har virkelig fundet ind i en god rytme i træningscentret, hvor Amanda og Jessica føler sig som nogle af de sprøde livredder-piger i 'Baywatch': Du kan se klippet med de spøjse søstre herunder og hele 'Den store vægtkamp' kan du se på TV3 klokken 19.00 onsdag aften:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold