Reality7. september 2017

Den store vægtkamp: Mathias har smidt 10 kilo rent fedt

I aften bliver finalen i 'Den store vægtkamp' afgjort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den-store-vaegtkamp-uge2-tor.jpg
 Foto: All Over Press

Så er der gjort klar til en tæt finale i uge 2 i 'Den store vægtkamp'.

19-årige Mathias er oppe mod 41-årige Kasper i kampen om præmien på 20.000 kroner.

Kasper, der er taxichauffør og enlig far til de syvårige tvillinger, Celine og Victor, havde en startvægt på på 242,9 kilo.

Mathias, der har hjælp af sin storesøster, Pernille, vejede 168,2 kilo, da han første gang trådte op på den store vægt .

Med godt tre måneder til finalevejningen gør han i klippet neden for foreløbig status med personlig træner Rune Raahauge.

- Du er blevet 35 centimeter mindre om livet og har tabt ti kilo rent fedt på tre uger, det er stærkt, siger Rune.

Mathias har svært ved at forholde sig til vægttabet.

- 10 kilo rent fedt - det er jo helt vildt - som hvis man bare tager en skalpel og skærer ti kilo fedt væk, siger Mathias, der vil køre på med træning og sund kost og håber at være nede på 129,9 kilo, når han igen skal på vægten i finalen.

Hans konkurrent i finalen, Kasper, føler, at han er havnet lidt i et dødvande, efter at han er kommet på egen hånd frem mod finalevejningen.

- Det går ok med træningen og kosten, men jeg føler bare lidt, at hverdagen har meldt sig, efter at vi er kommet i finalen, siger Kasper.

https://imgix.seoghoer.dk/kasper-traening.jpg

Kasper knokler på med træningen. (Foto: All Over Press)

Lars der røg ud i program 2 i denne uge, har været så glad for at være med, at han har fået tatoveret programmets logo på sin venstre arm.

- Hele mit liv har været en lang vægtkamp, og det har været mit livs bedste oplevelse at være med i programmet, så det gav god mening at få lige netop den tatovering, siger en meget berørt Lars, hvis stemme knækker over, da han fortæller, hvor meget det har betydet for ham.

Se finalen i aften på TV3 klokken 19.00, men kan du ikke vente, så smugkig på klippene herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold