Reality11. september 2017

'Den store vægtkamp': - Jeg accepterer mig selv, som jeg er

Sarah-Emilie tabte 400 gram i den første uge af 'Den store vægtkamp', men oppe i hendes hoved er der virkelig sket forandringer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/den-store-vaegtkamp-sarah-emilie-uge3.jpg
 Foto: TV3

Det var meget tæt i aften i 'Den store vægtkamp' på TV3, hvor tre af de fem deltagere kom meget langsomt fra start i den første uge.

Hvor der i de tidligere programmer har været vægttab på over fem kilo hos nogle deltagere den første uge, var denne uge mere beskeden.

Nuvel, der var flotte vægttab på 3,2 kilo hos to deltagere, men Henrik, Sabine og Sarah-Emilie måtte notere mere beskedne vægttab på henholdsvis 1,6 kilo, 1,5 kilo og 400 gram.

Den 37-årige kokke-lærling, Henrik var med egne ord 'mega skuffet', men han fik lov at blive i konkurrencen.

Og med et vægttab på 400 gram måtte 22-årige Sarah-Emilie fra Jylllinge ved Roskilde forlade konkurrencen efter en uge.

Men hun var afklaret og havde hængt i hele ugen.

- Jeg passede min kost og min træning hele den første uge, så min krop har bare reageret langsomt på forandringerne, så jeg ikke tabte mig så hurtigt som de andre, siger Sarah-Emilie godt fem måneder efter, at hun gik i gang.

'Den store vægtkamp': - Der er sket store forandringer i hovedet på mig

Og lige som de deltagere, der blev i konkurrencen, kunne hun trække på specialisterne fra Diætisthuset og på personlig træner Rune Raahauge i fire måneder, og det forløb og deltagelsen i programmet har været med til, at Sarah-Emilie har lavet varige forandringer i sit liv.

- Det går fint og stille og roligt fremad. Jeg er holdt op med at veje mig, fordi det egentlig gjorde mig nedtrykt, hvis jeg ikke nåede et eller andet bestemt mål, men det betyder ikke, at det ikke går i den rigtige retning, siger en glad Sarah-Emilie til SE og HØR.

- Jeg kan se, at jeg taber mig, og jeg har det godt med mig selv og har det rart med den rytme, jeg har fundet ind i, og det er det vigtigste, fortsætter Sarah-Emilie.

Hun holder fast i de ting hun fik med omkring kosten fra Diætisthuset.

- Jeg spiser sundere end før programmet begyndte, og det holder jeg fast i. Der er virkelig blevet vendt op og ned på tingene og sket store forandringer, og der er jeg blevet sporet ind på en helt ny tankegang, som holder ved, siger Sarah-Emilie.

Var bange for fitnesscentre

Også motionsmæssigt er hun helt på toppen.

- Det kører super, super fedt. Jeg er kommet ind i en god rytme med at svømme to gange om ugen og træne flere gange om ugen i fitnesscenter - det er virkelig dejligt. Jeg træner med min lillesøster, Katrine, og en veninde, og jeg har trænet på en masse forskellige hold, og det har været super sjovt at prøve, siger Sarah Emilie.

Før var hun bange for fitnesscentre.

- Jeg var usikker og bange for, at folk ville kigge mærkeligt på mig. Der har denne proces jeg har været igennem med deltagelsen i programmet gjort en stor forandring. Jeg accepterer min krop som den er og er ligeglad med, hvad folk tænker - før kiggede jeg mig i spejlet og sagde til mig selv, 'du kan ikke noget', siger Sarah-Emilie til SE og HØR.

Mere selvværd

Hun føler, at den største forandring er sket oppe i hovedet.

- Jeg har fået et selvværd og en selvtillid, som jeg ikke havde før. Det har været en fantastisk læringsproces, hvor jeg har lært mig selv meget bedre at kende og har opnået en større accept af mig selv. Det er helt klart for mig, at den største forandring for mig er sket på det mentale plan. Jeg skal stadig arbejde med ikke at straffe mig selv, hvis jeg fraviger kostplanen, hvis jeg eksempelvis er inviteret ud. Der har jeg været hård ved mig selv tidligere, men jeg skal bare sige til mig selv, at 'i dag er det i orden, og i morgen spiser vi broccoli igen', siger Sarah Emilie.

Som en ekstra gevinst har hun fået en god veninde i en af de andre deltagere, Sabine på 24 år fra kalundborg.

- Det er virkelig dejligt at have hende at dele tingene med. Jeg kan tale med min familie og venner om meget, men Sabine er selv midt i det, og vi er blevet meget glade for hinanden og talermeget sammen og ses i det omfang geografien tillader det, siger Sarah-Emilie til SE og HØR.

Galleri med deltagerne i 'Den store vægtkamp', uge 3:

Den store vægtkamp, Uge 3, september 2017

Sponsoreret indhold