De unge mødre17. januar 2017

Julies kæreste begik selvmord: Nu har hun fundet en ny

Julie Boraso Heinesen mistede sidste år sin kæreste, der blev fundet død på et hotelværelse i Vejle. Nu har reality-deltageren fået en ny kæreste, og han har givet hendes livsmodet tilbage
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/julie_boraso_heinesen_0.jpg
 (Foto: Krestine Havemann/SBS)

”De Unge Mødre”-deltageren Julie Boraso Heinesen blev i februar sidste år ramt af en ufattelig tragedie. Hendes kæreste, natklubejeren Benjamin Kelly, valgte at tage sit eget liv og blev fundet død på et hotelværelse i Vejle.

Nu har den unge pige dog igen fundet kærligheden.

Overfor Realityportalen.dk afslører Julie Boraso Heinesen, at hun danner par med en anden reality-deltager: Burim Topallaj, som tilbage i 2012 var on/off-kærester med deltageren Joy K. Petersen fra ”Mig og min mor”-programmerne.

- Mit liv har ændret sig ret meget, efter jeg har mødt ham. Han gør mig til en bedre version af mig selv, og så er han en kæmpe inspiration for mig som menneske, siger Julie Boraso Heinesen i interviewet med Realityportalen.dk.

Julie Boraso Heinesen har da også lagt små hints ud på sin Facebook-side, der indikerede, at hun igen var blevet ramt af Amors pil. For eksempel delte hun et billede nytårsaftensdag, hvor hun takkede kæresten for at være ”ham der viste mig, at kærligheden stadig eksisterer inde i mig”.

Julie Boraso Heinesens kæreste, Benjamin Kelly, forsvandt 23. februar 2016, da han forlod sin lejlighed i Gothersgade i København og kørte afsted i sin helt nye Golf. Siden ledte venner og familie efter ham via opslag på blandt andet Facebook. Men de nåede altså ikke frem til Benjamin, inden at det var for sent.

Benjamin, som medejede diskoteket Billy Booze i det indre København, blev mindet ved en højtidelighed foran sit diskotek 4. marts 2016.

Du kan se billeder fra mindehøjtideligheden i galleriet herunder:

Mindehøjtidelig for Benjamin Kelly

Sponsoreret indhold