De unge mødre8. oktober 2015

Se det store galleri: Natascha Lineas mange looks

Det kan godt være, at vi kun har ”kendt” Natascha Linea i få år, men på den tid har ”De Unge Mødre”-deltageren haft utallige forskellige looks. Vi har samlet et galleri med hendes forskellige looks her.

Natascha Linea

Da vi mødte Natascha Linea første gang, var hun blot 17 år gammel og ventede sit første barn med kæresten Bent.

Dengang havde den unge deltager i Kanal 4s succes-serie ”De Unge Mødre” langt, blondt hår.

Men sådan ser frisuren ikke ud i dag.

Faktisk er den unge mor kendt som én, der gerne skifter look. Og gerne ofte.

De sidste par år har hun således prøvet at have både langt og kort hår – og lyst og mørkt hår. Og hun har også prøvet kræfter med noget så særpræget som lyserøde extensions.

Og for nyligt fik 20-årige Natascha Linea så endnu et nyt look – denne gang var det dog ikke håret, der kom under kærlig behandling.

Den unge mor satte sig i stedet til rette i tandlægestolen for at få behandlet tænderne, der siden barndommen har været i ringe forfatning.

Hos Københavns Implantat Center har Natascha Linea blandt andet fået lavet en bro, der dækker seks af hendes fortænder.

Og selvom resultatet allerede nu er til at få øje på, er den unge mor ikke helt færdig med behandlingerne.

Hun skal blandt andet gå med en bøjle 20 timer i døgnet for at rette sine tænder ud, og så har tandlægen også opfordret Natascha Linea til at blive bedre til at huske tandbørstningen. Og dét har den unge mor også tænkt sig, for hun vil meget gerne passe på sit nye, flotte smil.

- Jeg tror, jeg bliver en gladere mor og helt klart også en bedre rollemodel for mine børn, siger den unge mor til Ude & Hjemme og tilføjer:

– Jeg bliver meget mere glad, for nu har jeg et pænere smil. Det vil også komme til at påvirke mig ubevidst. Nu kan jeg smile til folk uden at spekulere på, hvad de måske tænker om mig, siger hun.

SE og HØR har samlet et galleri med de looks, som den unge mor har haft gennem tiden. Du kan se galleriet øverst i denne artikel.

Sponsoreret indhold