De unge mødre15. april 2017

"De unge mødre"-Natali mødte sin kæreste på Facebook

Der er glæde hos den unge mor Natali i Hørsholm, hun har nemlig fundet sig en kæreste

Der er glæde at spore hos den unge mor Natali, der bor i Hørsholm.

Hun har nemlig fundet sig en kæreste, og hun er mere end almindeligt glad for ham.

- Jeg er overbevist om, at jeg har aldrig været så forelsket, som jeg er nu. Det er en helt anden følelse, jeg har aldrig prøvet at have denne her følelse før. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor glad han gør mig, fortæller Natali i et klip fra det program af "De unge mødre", der bliver sendt på tirsdag.

Se klippet i toppen af artiklen

Den nye kæreste har hun funder på internettet, og der gik ikke lang tid fra den første besked, til de var kærester.

- Mig og Kenneth vi startede med at tale sammen over en side på Facebook, der hedder ”Singlelandet”. Vi havde skrevet sammen i tre uger, inden vi blev kærester, fortæller Natali.

Faktisk er hun så glad for ham, at han allerede har mødt hendes to børn, Melina og Milan. Natali har nemlig ikke sluppet kæresten Kenneth ud af syne, siden de mødtes første gang.

- Da jeg så Kenneth første gang, da slap jeg ham ikke igen, fortæller Natali i klippet fra tirsdagens program.

Du kan se meget mere af Natali og Kenneth på tirsdag i "De unge mødre", der bliver sendt klokken 20.00 på Kanal 4.

Afsnittet er samtidig afsnit 500 af den populære dokumentarserie.

Sponsoreret indhold