De unge mødre7. april 2017

"De unge mødre"-Maria til scanning: Hvor sidder tappen?

Den unge mor håber på at kunne få kønnet at vide på sit kommende barn, men hun er faktisk lidt i tvivl om, hvor tappen egentlig sidder

På tirsdag er det tid til scanning i "De unge mødre", og Maria Sebens vil hjertens gerne have at vide, om hun venter en dreng eller en pige.

Men på scanningen er det svært at se, og det får Maria til at spørge ind til, hvordan man egentlig kan se kønnet.

- Jeg tænkte faktisk på en ting. Jeg har hørt, man kan se på tappen, de har. Hvad er tappen, spørger Maria jordmoderen i tirsdagens afsnit af "De unge mødre".

- Altså det er enten en tissemand eller en klitoris, fortæller jordmoderen.

Og så er det, at det bliver lidt tricky for Maria, for man burde tro, at hun vidste, hvor både tissemand og klitoris sidder.

- Hvor er det den sidder henne, spørger Maria.

- Jamen, tissemanden sidder jo der, hvor tissemænd sidder, fortæller jordmoderen.

Men selvom Maria gerne vil vide, om hun venter en dreng eller en pige, så er hun lidt ambivalent omkring det at ønske, hvad køn barnet skal være.

- At håbe på et køn, synes jeg er lidt diskriminerende. Fordi en pige er velkommen, en dreng er velkommen, men fordi jeg har en dreng i forvejen, så kunne det være sjovt med en lille pige, fortæller Maria i klippet, som du kan se i toppen af artiklen.

Det nye afsnit af "De unge mødre" bliver sendt på Kanal 4 på tirsdag klokken 20.00.

Sponsoreret indhold