De unge mødre24. juni 2015

Camilla Framnes om sønnen: Han er helt perfekt

Den nybagte mor til tre fortæller stolt om det sidste nye skud på stammen

De unge mødre

Det var en glad og stolt Camilla Framnes, der i går aftes bekræftede, at hun og kæresten Kevin er blevet forældre til en velskabt dreng.

I dag offentliggør hun billeder af den lille guldklump på sin facebook-profil, hvor hun samtidig fortæller omverdenen, at familien Framnes er blevet et familiemedlem rigere.

- Hej verden. I går morges blev vi beriget med denne lækkerbisken, en velskabt helt igennem perfekt dreng på 4150 gram og 56 cm. Vi er så forelskede, skriver hun.

Camilla, der er erfaren ud i fødsler, fortæller, at den tredje gik rigtig godt.

- Alt gik perfekt, og han kom til ved kejsersnit.

Camilla har i forvejen sønnerne Oliver og Sebastian. Og de to storebrødre har taget godt imod deres nye bror.

- Oliver og Sebastian har hilst på lillebror, og de er så stolte, skriver hun.

De unge mødre

Sponsoreret indhold