Reality2. juni 2015

Amalies far i stort drama: Truet af eks’en

Thomas Szigethy anmeldte sin ekskæreste til politiet, inden han i tirsdags mødte op i Lyngby Ret for brud på sin alkohol-afvænningskur
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amalies_far_privat.jpg
 Privat Foto

I tirsdags kl. 11.30 var der gjort plads til Thomas Szigethy – far til realityfænomenet Amalie – i retten i Lyngby.

Dommeren skulle tage stilling til, hvilken straf Thomas Szigethy skulle idømmes, efter at han den 14. november 2014 ved en kontrol hos kriminalforsorgen blev taget med alkohol i blodet.

– Jeg havde en promille på 0,19, efter at jeg aftenen i forvejen havde drukket noget Baileys, forklarer 52-årige Thomas Szigethy.

[node:aller-related-content]

– Jeg troede, at jeg kunne drikke, selv om jeg var på antabus, siger den forhenværende koncertarrangør, som har været på alkoafvænning, siden han i 2013 blev dømt for vold mod ekskæresten H.E.

– At jeg drak Baileys, var en enkelt svipser gennem halvandet år uden alkohol. Ved at acceptere afvænning og antabuskur slap Thomas Szigethy dengang for at afsone de 60 dages fængsel, som voldsdommen udløste.

Inden Thomas Szigethy tog turen fra hjemmet i Herning til retten i Lyngby, politianmeldte han sin ekskæreste H.E. for trusler.

– Hun har sendt adskillige sms’er til min kæreste Annette, hvori hun truer mig med rockere i retten, forklarer Thomas Szigethy, som den seneste tid har passet både kæreste og rideheste i Herning, fordi Annette har brækket sine ribben efter at være blevet sparket af en hest.

– Thomas har opført sig eksemplarisk. Han passer vores hjem, gør rent og fodrer heste, lydermeldingen fra Annette Brandt.

Her kan du læse,hvordan det gik Thomas Szigethy i retten.

Sponsoreret indhold