Nyheder27. september 2017

Trist nyhed: ”X Factor”-deltageren Rie er død

”X Factor”-deltageren Rie Skotte Rasmussen er død natten til lørdag. Rie, der medvirkede i talentprogrammet i 2015, blev blot 64 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rie_skotte_rasmussen.jpg
 (Foto: All Over)

Den tidligere ”X Factor”-deltager Rie Skotte Rasmussen er død natten til lørdag.

Rie, der medvirkede i talentprogrammet i 2015, blev blot 64 år.

Dødsfaldet bekræfter hendes bror, Jimmy Skotte Rasmussen, over for BT og metroxpress.

- Som hun også sagde i programmet 'X Factor', så havde hun et hårdt liv. Hun havde en dejlig opløftning, da hun deltog i 2015. Efterfølgende holdt hun sig lidt for sig selv. Det var hårdt at vænne sig til opmærksomheden, fordi hun elskede sit privatliv. Musikken betød meget, men alt det andet var ikke hende. Hun var meget blufærdig, siger Jimmy Skotte Rasmussen til de to medier.

Rie Skotte Rasmussen stillede op i det populære program for to år siden som soloartist. Hun blev dog sat sammen med en anden, og gruppen kaldte sig Finn & Rie.

De blev stemt hjem efter andet liveshow. Selve programmet blev dét år vundet af Emilie Esther.

I "X Factor" fortalte Rie, at hun havde levet et hårdt liv.

Hun fortalte blandt andet, at hun som 15-årig mødte en fyr, som hun fik et nært forhold til. Desværre viste det sig, at han solgte heroin, og Rie endte med selv at blive misbruger. Hun blev clean som 30-årig.

Rie forlod som ganske ung hjemmet, og hun nåede blandt andet at arbejde som sygehjælper på forskellige plejehjem og sidenhen som telefondame hos et taxaselskab, inden at altså stillede op i talentshowet i 2015. Rie sov ind lørdag. Familien har ikke oplyst, hvad hun er død af. - Hun var sød, men også skrøbelig. Hun var et sødt menneske, siger hendes bror til BT. Du kan se billeder af Rie i galleriet herunder:

Rie Skotte Rasmussen fra X Factor

Sponsoreret indhold