Nyheder1. marts 2017

Tillykke! "X Factor"-deltager skal være mor

Den tidligere ”X Factor”-finalist Line Karred skal være mor for første gang. Den unge sangerinde, 20, venter barn sammen med kæresten Tobias
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/x_factor_front.jpg
 (Foto: All Over)

Hun fik en oplevelse for livet, da hun tilbage i 2012 nåede hele vejen til finalen i ”X Factor”.

Og nu venter der endnu en oplevelse for den tidligere ”X Factor”-sangerinde Line Karred.

Den 20-årige sangerinde venter nemlig sit første barn med kæresten Tobias – og den lykkelige begivenhed afslørede den vordende mor selv på Instagram tirsdag.

Her delte hun et foto af kæresten Tobias, der står med et scanningsbillede af den lille ny i hånden.

- Ham den gamle bliver bare den mest fantastiske far til september, skriver Line Karred som kommentar til billedet og afslører altså, at det er en lille efterårs-baby, der er på vej.

Line medvirkede i ”X Factor” i 2012, hvor hun nåede hele vejen til finalen, der dengang blev afholdt i Jyske Bank Boxen i Herning. Her blev hun dog slået på målstregen af Ida, der vandt med 61,7 procent af de 306.317 afgivne stemmer.

Du kan se billeder fra dengang, hvor Line medvirkede i ”X Factor” herunder:

Line Karred fra X Factor (2012)

Sponsoreret indhold