Nyheder3. juli 2015

Wauw! Tintin-tegning solgt for HVOR meget?!

En original tegning fra en Tintin-tegneserie er blevet solgt for en umådelig stor sum.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tintin_-_aop_-_web1.jpg
 Foto: All Over Press

Tintin er og bliver en populær herre.

Den fiktive journalist med sin trofaste hundTerry får nu råd til at holde en overdådig pensionsfest, for en af hans skabers originale illustrationer er netop blevet solgt for svimlende 2.8 millioner kroner, eller lige knap 380.000 euro.

Det skriver dr.dk.

Ved en belgisk auktion blev tegningen fra Hergé, som Tintins skaber hedder, smidt under hammeren.

Illustrationen er fra historien ”Ottokars scepter” fra 1938 og viser Tintin, der lader som om, at han snubler ned ad en flytrappe for at gribe fat i en mands skæg for at se, om manden er en bedrager eller ej.

[node:aller-related-content]

Selvom den sort/hvide tegning kun måler cirka 23 centimeter på hvert led, var den faktisk vurderet til at blive solgt for mere.

Auktionshuset Banque Dessinée havde sat værdien på tegningen til at være 400.000 og 450.000 euro.

Hvem der blev den heldige ejer til den ’billige’ pris, er dog ikke blevet oplyst.

Sponsoreret indhold