Nyheder28. august 2017

Konkurrence: Vind gallabilletter til ”En Fremmed Flytter Ind”

SE og HØR har fået fingre i 10x2 fribilletter til gallapremieren på filmen ”En Fremmed Flytter Ind”, der fortæller den sande historie om Amanda, der blev smaskforelsket i en storsvindler. Du deltager i konkurrencen lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/en_fremmed_front.jpg
 Foto: Camera Film

Er du vild med film, og kunne du tænke dig at se en vild og vanvittig én af slagsen?

Ja, så skal du deltage i denne konkurrence!

SE og HØR har nemlig fået fingre i 10x2 fribilletter til gallapremieren på den danske film ”En Fremmed Flytter Ind”, der fortæller den sande historie om Amanda, der blev smaskforelsket i drømmefyren… lige indtil den dag, hvor telefonen ringede, og hun får den sande historie om hendes nye fyr.

Det eneste, du skal gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare rigtigt på spørgsmålet og udfylde felterne. Så deltager du automatisk i konkurrencen, der løber til og med 4. september.

Gallapremieren foregår i Imperial i København mandag den 11. september.

Filmen bliver vist klokken 21.20.

De heldige vindere får direkte besked.

https://imgix.seoghoer.dk/en_fremmed.jpg

Amanda er egentlig ikke på udkig efter en ny kæreste… Lige indtil den dag, hvor hun støder ind i Casper på Facebook.

Den sjove og omsorgsfulde mand sniger sig langsomt ind på livet af den enlige mor fra Hvidovre. Casper har selv en datter, og de kan tale i timevis om dét at være forælder. Kærligheden begynder langsomt at spirre hos parret, og de tilbringer timevis med at diskutere livets store og små spørgsmål.

Casper fortæller blandt andet, at han er arving til en af Danmarks rigeste familier, men også at det er en arv, han helst er foruden.

Derfor virker det ikke så underligt, at det er ham, der ender med at rykke ind hos Amanda i hendes lille lejlighed i Hvidovre.

Parret er så småt i gang med at bygge en fremtid sammen… lige indtil den dag, hvor telefonen ringer. For hvem er denne Casper Ludvig Christian Kastrup Augustinus, som Amanda er blevet forelsket i og er flyttet sammen med?

Han er hvert fald ikke den, som Amanda tror.

Han har ikke en datter. Han er ikke arving til én af Danmarks rigeste familier.

Og så er hans navn ikke det, han fortæller til Amanda.

Casper Ludvig Christian Kastrup Augustinus’ rigtige navn er Casper Rieper-Holm, og han er svindler med stort S.

Casper Rieper-Holm har tidligere spist og drukket for 52.000 kroner på D’Angleterre i København med falske kreditkort, han har forsøgt at snyde håndboldklubben Slagelse FH i 2009, han har udgivet sig for at være schweizisk millionær, der ville købe en naziborg i Nordjylland. Han har udgivet sig for at være barchef, MTV-vært, ishockeystjerne, søoofficer og ervhervsleder.

Han har kaldt sig både Casper Klaus Von Kaufman, Zasper Rubinstein, Marcus Holm Jones, Casper Peter George Peterson Jr. – og da han støder ind i Amandas liv, hedder han altså Casper Ludvig Christian Kastrup Augustinus.

"En Fremmed Flytter Ind" får premiere 14. september i biografer over hele landet.

De fleste af filmens medvirkende er virkelige personer, som i filmen spiller sig selv, mens Casper spilles af skuespilleren Esben Dalgaard.

Filmen bygger på den populære Third Ear-podcast ”I Et Forhold Med”.

Se trailer for filmen herunder:

En Fremmed Flytter Ind

Sponsoreret indhold