Nyheder17. november 2009

Villy Søvndal: Konge af Fanø

SF-bossen inviterede øens beboere på kro, og i dag kan partiet vinde en borgmesterpost
Villys hyggelige tilstedeværelse kan give SF et supervalg på Fanø
Villys hyggelige tilstedeværelse kan give SF et supervalg på Fanø
 Foto: Claus Poulsen

Det er ufatteligt, hvad en kold bajer og lidt slesk tale kan overbevise enhver om. For SF på Fanø har det i alle tilfælde været det, der skulle til, for at partiet nu står til at kunne vinde borgmesterposten.

Vel at mærke, når man får partiets boss Villy Søvndal til at invitere.

Folketingsmanden tog nemlig fra Christiansborg til Fanø og inviterede hele øen på Ambassaden, en af de lokale kroer.

- Der var helt proppet på kroen, så nogle måtte stå op. Så det var en rimelig stor succes, siger SF's spidskandidat på Fanø, Søren Vinding, til B.T.

Hvor øen hidtil har haft en Venstre-borgmester, viser de seneste meningsmålinger, at Villy-effekten har været så udslagsgivende, at SF kan gå hen og sætte sig på borgmesterposten efter dagens kommunalvalg.

- Jeg håber da, vi får et godt valg. Og hvis vi bliver det største parti, er jeg klar til at tage borgmesterposten. Men hvis Socialdemokraterne får flest stemmer, samarbejder vi selvfølgelig gerne med dem, siger Søren Vinding.

Sponsoreret indhold