Nyheder22. januar 2015

Vildt billetsalg til ’Fifty Shades of Grey’ - på blot én dag

Tusinder vil se den frække film
Af af
Knap 40.000 sikrede sig billetter til 'Fifty Shades of Grey' alene tirsdag
Knap 40.000 sikrede sig billetter til 'Fifty Shades of Grey' alene tirsdag
 Foto: Trailer



Tirsdag brød 'billetsalgshelvedet' løs, da kino.dk åbnede for billetsalget til den længe ventede film 'Fifty Shades of Grey'. Fra klokken 10:00 forsøgte tusindvis af ivrige fans at få fingre i billetter, og det kunne ses hos kino.dk, hvor billetmaskinen var presset til det yderste hele dagen.

Det kan også ses på det samlede antal solgte billetter på én dag: Hele 39.370 billetter blev enten reserveret eller solgt tirsdag.

LÆS OGSÅ: Video: Så fræk er den nye 'Fifty Shades of Grey'-trailer

Dermed overgår 'Fifty Shades of Grey'-billetsalget forsalget af E. L. James-filmatiseringen af Hobbitten: Femhæreslaget, som den 1. december sidste år solgte 38.648 billetter.

Den erotiske film, der er instrueret af Sam Taylor-Johnson, overgår også Justin Biebers 2013-film 'Believe', der kun solgte omkring 32.000 billetter i alt - trods det at den mere eller mindre lagde kino.dks systemer ned på grund af presset fra de mange fans.

LÆS OGSÅ: Vildt! Billetsalget går amok over denne frække film

'Fifty Shades of Grey' har dansk premiere 12. februar, og i hovedrollerne ses blandt andet Jamie Dornan som Christian Grey. Den erotiske fim er spået til at blive én af de helt store billet-slugere i år.

Her kan du se, hvor mange billetter forskellige film har solgt på én dag.

Fifty Shades of Grey: 39.370 billetter
Hobbitten: Femhæreslaget: 38.648 billetter
Hunger Games: Mockingjay - del 1: 12.678 billetter
Justin Bieber's Believe: 10.235 billetter
Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark: 30.250 billetter

Se eller gense trailerne for 'Fifty Shades of Grey' herunder:



Sponsoreret indhold