Nyheder3. oktober 2008

Vild med dans: Danser Anne-Grethe for sidste gang?

Denne gang gælder det den hurtige jive. Bliver skuespilleren hægtet af i svinget og er kuglestøderen stadig favorit?
Anne-Grethe Bjarup Riis er nummer et på taberlisten, Joachim B.Olsen nummer et på vinderlisten
Anne-Grethe Bjarup Riis er nummer et på taberlisten, Joachim B.Olsen nummer et på vinderlisten
 Foto: All Over

Store smil, sænkede skuldre og sms-stemmer reddede Anne-Grethe fra exit sidste fredag. Mon hun igen redder skindet, når de resterende seks par går på gulvet denne fredag.

Også danmarksmesteren i ridebanespringning, Tina Lund, skal se at komme op på tæerne. Hun og partner, Tobias Karlsson, sidder i følge odds-sætterne løst i sadlen.

Sangerinden Szhirley og hendes partner, Silas Holst, skal længere frem i skoene, hvis de skal helt til tops.

Statsministerfrue Anne-Mette Rasmussen har styr på fod og hæl. Om hun også har styr på den hurtige jive, vil vise sig.

Odds-sætternes favorit er endnu en gang Joachim B. Olsen. Den store kuglestøder har vist masser af hoftevrik og chasse-trin og har imponeret både de nådesløse dommere og de hårdt dømmende tv-seere.


Oddsene denne fredags Vild med dans

Hvem stemmes ud?
Anne-Grethe Bjarup Riis og Michael Olesen 1.90
Tina Lund og Tobias Karlsson 3.00
Szhirley og Silas Holst 4.00
Hans Pilgaard og Mie Moltke 9.00
Anne-Mette Rasmussen og Thomas Evers Poulsen 14.00
Joachim B.Olsen og Marianne Eihilt 22.00

Læs også: Anders Fogh besøger Anne-Mette i Vild med Dans

Sponsoreret indhold