Nyheder16. november 2011

Vil score kassen på Hornbæk-villa

Dick Kaysø skifter mægler og hæver prisen på sin i forvejen hundedyre millionvilla
https://imgix.seoghoer.dk/media/65ca03a06c7e48ffa89b3fa1b6acce33.jpg
 Foto: ALL OVER

I over to år er det ikke lykkedes Dick Kaysø - at få solgt sin villa i Hornbæk.

Han har tidligere forsøgt at få villaen solgt med adskillige prisnedslag.

Oprindeligt satte han Hornbæk-villaen til salg i april 2009 for 9,8 millioner kroner. I juli 2010 sænkede han prisen til 9,4 millioner kroner, og da han ikke havde fundet en mægler i april 2011, gav han yderligere et afslag på 450.000 kroner og havde da villaen til salg for 8,950 millioner kroner.

Men heller ikke det hjælp til et boligsalg, og netop nu har Dick Kaysø valgt at skifte mægler.

Det skriver Bolig.dk.

Med mæglerskiftet har han desuden gjort et lidt mere utraditionelt forsøg på at få et boligsalg gennemført. Han har hævet prisen igen, og ifølge salgsopstillingen forlanger skuespilleren nu 9,495 millioner kroner for villaen på Skovvej i Hornbæk.

Eksklusiv adresse

Villaen, som Dick Kaysø forsøger at sælge, har ifølge OIS et boligareal på 275 kvadratmeter, ti værelser, tre toiletter og et badeværelse.

Køber man Dick Kaysøs villa, kommer man til at bo på en af landets dyreste adresser. Bolig.dk har således foretaget en søgning på de dyreste gader i Danmark med minimum fem boliger aktuelt til salg. Søgningen viser, at Skovvej i Hornbæk er nummer 15 på listen over landets dyreste gader målt på den gennemsnitlige udbuds-kvadratmeterpris pt.

Se Dick Kaysøs villa her

Sponsoreret indhold