Nyheder24. april 2016

Anders og Anders i comeback: Vender ’De Sorte Spejdere’ tilbage?

Anders Breinholt og Anders Lund Madsen – duoen bag det populære radioprogram ’De Sorte Spejdere’ – vender tilbage med en ny podcast, der får premiere efter sommerferien
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/de_sorte_spejdere_zulu_08.jpg
 Foto: All Over

De er duoen bag et af Danmarks mest populære radioprogrammer. De har vundet adskillige priser – og nu vender de (langt om længe) tilbage.

Anders Breinholt og Anders Lund Madsen – mændene bag det berømte radioprogram ’De Sorte Spejdere’ – vender tilbage med en ny podcast, der får premiere efter sommerferien.

Det afslørede Anders Breinholt for nylig på sin Instagram-profil. Her lagde han et billede op af sig selv sammen med sin kompagnon og afslørede, at der er ny lyd på vej med den sjove duo.

- Så er det så officielt. Fedeabe (Anders Lund Madsen, red.) og jeg vil være at finde på en podcast i nærheden af dig når du har holdt sommerferie.. Mere info vil følge, skriver Anders Breinholt til billedet.

Hverken Anders Breinholt eller Anders Lund Madsen har røbet, om det er en ny omgang ’De Sorte Spejdere’ – eller noget helt andet, de har i støbeskeen. Under alle omstændigheder er der nok ”risiko” for masser af latterkramper, når vi får et glædeligt genhør med de to skøre komikere.

Parret vandt adskillige priser for radioprogrammet ’De Sorte Spejdere’, som sendte fra 2004 til 2008 på P3. Særligt i programmets sidste år var lyttertallene høje, og programmet regnes som et af de største successer i dansk radio.

Programmet sendte sidste gang den 19. december 2008.

Siden har Anders Breinholt og Anders Lund Madsen haft deres egne talkshows. Anders Lund Madsen var vært på ’Det Nye Talkshow’, mens det kørte fra 2009 til 2011. Anders Breinholt er vært på ’Natholdet’, der har kørt på TV 2 siden 2010.

Så er det så officielt. @fedeabe og jeg vil være at finde på en podcast i nærheden af dig når du har holdt sommerferie.. Mere info vil følge

Et billede slået op af Anders Breinholt (@andersbreinholt) den

22. Apr 2016 kl. 9:57 PDT

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_41.png

Sponsoreret indhold