Nyheder19. marts 2017

Var Marcus & Martinus hit eller shit? Anmelderne uenige

De to norske gutter spillede i går aftes i Royal Arena, og mens deres fans sikkert er meget tilfredse, så er anmelderne dybt uenige
https://imgix.seoghoer.dk/marcusmartinus_bilde_foto_fredjonny.jpg

I går aftes spillede de to teenagedrenge Marcus & Martinus i Royal Arena i København, og selvom deres fans helt sikkert har syntes, at det var en af de bedste koncerter, de nogensinde har været til, så er anmelderne lidt mere uenige.

For mens at Gaffa og Metroxpress giver drengene hele fem stjerner, så kan Ekstra Bladet kun svinge sig op på sølle to af slagsen.

- Makkerparrets band var stort, men bestemt ikke storartet, og det var overladt til nogle elastiske dansere at skabe liv på scenen, hvor M&M trissede omkring og lignede robotter, der sagtens kunne have været programmeret lidt mere opfindsomt, skriver Ekstra Bladets anmelder.

De to drenge skal dog ikke rejse slukørede tilbage til Norge efter den anmeldelse, der er nemlig lutter af positive ord med på vejen fra Gaffa og Metroexpress.

- Marcus og Martinus kan både rappe og synge – særligt det klaverbårne covernummer af Justin Biebers ’Love Yourself’ beviste, der vokalmæssigt er højt til loftet – og boyband-fagets synkrondans, mestrede de naturligvis også, skriver Metroxpress anmelder.

Og Gaffas anmelder mener da også, at de to drenge ved, hvem det er, de synger til.

- Man skal kende sit publikum, og det gør Marcus & Martinus og alle deres bagmænd. Tak for i aften, skriver Gaffas anmelder.

Fik du ikke set Marcus & Martinus i Royal Arena, så spiller de i Jyske Bank Boxen i Herning den 2. september.

Få ti facts om de to drenge i galleriet herunder

10 ting du (måske) ikke vidste om Marcus og Martinus

Sponsoreret indhold