Nyheder25. juni 2016

Vådt, gråt og mere torden

Festivalsæsonen er for alvor over os, men det har vejrguderne bare ikke forstået
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/bb-45786.jpg

Sommeren er over os, og med sommeren kommer de mange festivaler.

Festivalsæsonen er for alvor blevet sparket i gang i denne weekend, hvor både Tinderbox og Copenhell er i gang, og hvor campingområdet til Roskilde Festival er blevet åbnet.

Men det er ser ud til, at vejrguderne ikke helt har fået beskeden om, at de skal sende noget sol vores vej.

Vejret bliver nemlig en trist omgang denne lørdag.

Vejret på Tinderbox

Vejret på den fynske festival bliver en kedelig omgang, hvor der det meste af dagen, vil være overskyet og masser af regn.

Hvis festivaldeltagerne er heldige, så vil solen titte lidt frem omkring kl. 10, men det er for en kort bemærkning og slet ikke nok til at tørre en, hvis man allerede er blevet våd.

Temperaturen bliver lige omkring de 20 grader hele dagen.

Vejret på CopenHell

Lidt heldigere er de dog på CopenHell, der bliver afholdt i København.

Her ser det meste af dagen ud til at blive med solskin og temperaturer, der sniger sig op i nærheden af 27 grader.

Først hen af mod aftenen vil vi se regnen komme, så hvis man skal være ude hele natten, så bliver man våd.

Vejret i Roskilde

Roskildegæsterne kan godt glæde sig. På denne dag, hvor der bliver åbnet op for teltpladsen ser det nemlig ud til, at der ikke falder særligt meget regn på Roskilde-egnen.

Det meste af dagen vil være præget af sol og behagelige temperaturer ligeomkring de 24 grader.

Så er man på Roskilde, så kan man glæde sig over, at det ikke er på festivalens første dag, at man får våde tæer.

Sponsoreret indhold